Find job

Erfaren JavaScript-udvikler med agilt mindset

Bliv en del af YouSee’s Digital Warehouse og vær med til at udvikle next level-softwareløsninger baseret på JavaScript, React, HTML og CSS.

Vi er på jagt efter en erfaren JavaScript-udvikler, som skal være med til at udvikle first-class-kode til yousee.dk. For at forbedre kundeoplevelserne leder vi efter en rutineret frontend-udvikler med en solid forståelse for HTML, CSS/SASS og JavaScript. Det er desuden et stort plus, hvis du allerede arbejder agilt.

Som frontend-udvikler hos os, vil du indgå i et stærkt team af andre udviklere, scrum masters, designere, UX´er og webredaktører, som alle har til ansvar at sikre nye løsninger, hvor kunderne er 100% i fokus.

Vi tilbyder en udviklerstilling, hvor du får mulighed for at være en del af en virksomhed i rivende udvikling, og hvor vi arbejder intenst på at skabe en særlig kultur præget af en uformel tone tilsat masser af engagement og professionalisme.

Du har

  • som minimum 4-5 års erfaring som frontend-udvikler. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, men det er et stort plus, hvis du har en stærk teoretisk baggrund. Det er dog helt essentielt, at du elsker at kode og udfordre dig selv samt dit team
  • bredt kendskab til teknologier som JavaScript, semantisk HTML og CSS
  • gerne erfaring med BEM, Gulp, Git og tilgængelighed
  • gerne erfaring med Scrum eller lignende agile arbejdsmetoder
  • gode samarbejdsevner og formår at tilpasse dig forandringer
  • lyst til at dykke ned i komplekse problemstillinger og besidder en høj faglig stolthed
  • mange gode idéer og er konstant på udkig efter nye veje og trends
     

I YouSee tænker vi Digital First

I YouSee er vi på en digital rejse. Vi startede 2017 med at sammensætte en ny tværfaglig, agil organisation inspireret af Spotify. Den hedder YouSee Digital Tribe og holder til i vores nye Digital Warehouse på Teglholmen. Her arbejder IT og forretning side om side for at skabe en unik arbejdsplads, der sætter nye standarder for den digitale kundeoplevelse.

Som medarbejder har du indflydelse på hvilken retning, vi skal gå. Du vil indgå i et stærkt team, hvor alle har til ansvar at sikre nye løsninger med kunderne som omdrejningspunkt. De forskellige agile teams arbejder med planning sessions, retrospective og designsprints, hvor man som teammedlem er med til at definere opgaverne.

Vi arbejder i nye lokaler, som er specialdesignet til den agile arbejdsform. Vi har stærke tværfaglige kompetencer og færdes i et internationalt miljø med 140+ ambitiøse og dygtige kolleger, der hylder frihed under ansvar.

Interesseret?

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning snarest muligt og senest 3.april 2018. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Hilderscheid på tlf +45 2340 4460. Ansøgning kan sendes på dansk eller engelsk. Angiv gerne, hvor du har set annoncen. 

Lær mere om vores agile rejse her.


Hos YouSee er der mere underholdning, end du kan drømme om. Danmarks største underholdningsunivers giver dig de bedste tv-kanaler, de største film og stribevis af populære serier. Og millioner af musiknumre. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.