Find job

IT Security & Continuity Manager

Vil du være med til at sikre stabil drift og global IT-sikkerhed i én af verdens bedst indtjenende transportvirksomheder?

Bliv en del af en virksomhed, som hele tiden vokser – og hvor du kan få indflydelse på det strategisk vigtige område, som IT og IT-sikkerhed altid udgør. Her får du muligheden for at omgive dig med dedikerede kolleger, som stræber efter konstant forbedring og høj faglighed.

Vær med til at styrke vores globale IT-sikkerhedsindsats  

Som IT Continuity Manager bliver du en del af Global IT Security og får en central rolle i vores IT-organisation. Herudover indgår du i et tæt globalt samarbejde med interessenter på tværs af forretningen, når du er med til at sikre stabil drift af vores IT-systemer. Du får base på vores kontor i Hedehusene, Danmark, og leder et team af 3 medarbejdere, som til dagligt kommer til at sidde i Polen.

Som leder bliver du ansvarlig for opbygningen og styringen af teamet, ligesom du:

  • udvikler og sætter retning for teamets arbejde med udgangspunkt i vores overordnede strategier på sikkerhedsfronten
  • skaber et endnu stærkere og mere effektivt globalt IT-beredskab og en kontrolindsats, som ruster os optimalt til fremtiden
  • løbende kigger på optimerings- og automatiseringsmuligheder, som kan styrke vores interne processer
  • byder ind på tværs af virksomheden og skaber forandringer gennem ledelse, vejledning og rådgivning af både interne og eksterne samarbejdspartnere.
     

Sikkerhedsmæssig baggrund og et stærkt ledergen

Du er samarbejdsorienteret og ved, at vi løfter bedre i flok. Dit fokus på samspil (mellem kolleger såvel som funktioner) evner du at videreformidle, så du er med til at skabe et miljø, hvor samarbejde bliver prioriteret og værdsat. Samtidig har du øje for procesoptimering, og det er kun et plus, hvis du er fremadstræbende på egne vegne såvel som dit teams.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • har en IT-sikkerhedsmæssig baggrund
  • har erfaring med IT continuity-planlægning og IT-sikkerhedskontrol
  • har én eller flere af følgende certificeringer: CISSP, CISM, CBCP, BCI eller tilsvarende
  • har gode lederevner og måske erfaring som fx teamleder
  • taler og skriver flydende engelsk.
     

Her får du ejerskab og indflydelse  

Hos DSV bliver du en del af én verdens største transportvirksomheder målt på omsætning. Vores fremdrift er høj – og det samme er vores ambitioner. I en global sammenhæng bliver IT-sikkerhed fortsat en strategisk prioritet, og du bliver mødt af et miljø, hvor der er mulighed for at afprøve nye muligheder og drive vores processer og udvikling fremad. Her får du frihed til at levere, eksekvere og skabe resultater. Vi er en effektivt styret organisation, hvor gode idéer hurtigt bliver sat i søen.

Vil du gøre en forskel?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director, DSV Global IT Security, Kim Aarenstrup på +45 61 94 47 32. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt. 

Global Transport and Logistics

Vi leverer dagligt transport- og logistikløsninger til tusindvis af virksomheder i over 80 lande fordelt på seks kontinenter. Vi har en global rækkevidde, men vores kontorer og medarbejdere er altid tæt på kunderne. Læs mere på www.dk.dsv.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hedehusene

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.