Find job

Teknisk projektleder søges til Kraftvaerk

Kraftvaerk er i meget positiv vækst, og søger derfor en dygtig og 'tung' Projektleder til København til at styre leverancen af vores kundeprojekter.

Om jobbet

Dine opgaver bliver:

  • projektledelse
  • kundekontakt/kundemøder
  • afrapportering
  • afdækning af kundens behov
  • kravspecifikation
  • løsningsbeskrivelser
  • rådgivning af kunden
     

Du kommer til at arbejde sammen både med Kraftvaerks udviklingsteams i København samt nearshore-teamet i Skt. Petersburg. Teamet består af et antal dygtige backendudviklere og kreative frontendere, hvis daglige arbejde du kommer til at koordinere.

Kraftvaerk har fokus på innovative forretningsløsninger, der lever op til kundens specifikke behov. Vores speciale er integreret e-handel, portaler, websites og applikationsudvikling. Vi arbejder med kunder inden for alle brancher ud fra nøgleordene: service, kvalitet og lønsomhed.

Om dig

Du har god forretningsforståelse og formår altid at se løsningerne fra kundens synsvinkel. Du har teknisk indsigt og har formentlig tidligere arbejdet som Seniorudvikler, Senior UX'er, IT-arkitekt el. lign. Du bringer solide projektstyringsværktøjer med dig og har skarpe evner til at sætte dig ind i kundens forretningsprocesser. Det, der ligger dig allermest fagligt på sinde er at levere projekter til tiden, i rette kvalitet og indenfor budgettet.

Vi forventer at:

  • du er uddannet cand.merc.dat, Cand.IT eller lignende. Relevant erfaring værdsættes dog mere end den præcise uddannelse.
  • du har + 3 års erfaring med projektledelse af større IT-projekter indenfor softwareudvikling.
  • du har god teknisk forståelse og kan drøfte tekniske problemer med vores arkitekter og udviklere og forstår typiske afhængigheder og risici indenfor softwareudvikling.
  • du taler flydende engelsk.
     

Som person er du udadvendt, trives godt med kundekontakt og har øje for at hjælpe kunden til de bedst mulige løsninger.

Ansøgningsfrist 

6. Marts 2018 

Kontaktperson 

Lars Nielsen 
lbn@recruit-it.dk 
Mobil: +45 31 54 70 06
Telefon: +45 71 99 02 10

Om Kraftvaerk

Du bliver en del af en succesfuld international virksomhed i vækst, der altid har vist gode resultater. Du får over 120 meget kompetente kollegaer fordelt på kontorer i Danmark, Finland, Rusland og Sverige, som har et godt sammenhold og et kreativt udviklingsmiljø med et højt fagligt niveau. Du kommer til at arbejde i flotte og åbne lokaler på Islands Brygge i København.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.