Find job

Microsoft Infrastruktur Administrator, Aarhus

Vil du sikre en velfungerende IT-drift ved anvendelse af nyeste Microsoft-teknologier? 

Er fællesskab med kollegaer omkring opgaveløsning lige noget for dig?  

Attraktiv virksomhed tilbyder

En spændende fremtid i en landskendt virksomhed med 850 brugere og 200.000 medlemmer. 

Du indgår i en velfungerende IT-afdeling med 28 kollegaer og bliver en del af IT-drift-teamet. Her vil du få nære og dygtige kollegaer, som hjælper og sparrer med hinanden. 

IT-afdelingen supporterer hele koncernen og IT spiller en stadig større rolle i relation til strategisk forretningsudvikling. Virksomheden prioriterer udviklingen af medarbejderne højt, såvel fagligt som personligt. Du vil som nyansat komme igennem et introduktionsprogram, så du har alle muligheder for at få en god opstart. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der fokuseres på god balance mellem arbejde og privatliv og en høj grad af fleksibilitet under ansvar. Virksomheden har et stærkt værdigrundlag, som du også hurtigt bliver en del af. Trives du med stor fleksibilitet og medbestemmelse, så er denne mulighed den helt rigtige. 

Stillingen

Du kommer til at indgå i IT-driften og løse forskelligartede systemadministratoropgaver, som giver masser af gode muligheder for at arbejde med mange forskellige teknologier. Her er muligheden for at udnytte dine erfaringer med Microsoft-teknologier i et Enterprise-miljø, og du kommer til at arbejde med eksempelvis AD, Exchange, SQL og Office 365. Derudover kender du til automatisering og har erfaring med Powershell.   

Personen

Du har nogle års erfaring med systemadministration gerne fra større virksomheder, og har du en relevant IT-uddannelse, er det et plus. Du er troværdig i ord og handling og evner at bevare overblikket i pressede situationer. Andre betegner dig som selvstændig, serviceminded og imødekommende og du er i stand til selv at prioritere og løse indkommende opgaver. Du er et positivt menneske, som ser nye muligheder og har lyst til at udvikle dig yderligere, både fagligt og personligt. Du er fascineret af nye teknologiers anvendelses muligheder og deltager gerne i seminarer og kurser.  

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest  

Kontaktinfo:

Klaus Bendixen
Tlf: 60204546 
Email: kb@scr.dk

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.