Find job

Socialpædagogerne søger digitaliseringsmedarbejder med blik for processer og support

Har du erfaring med IT-driftssupport eller it-administration, men vil du gerne tage skridtet videre? Kan du holde vores leverandører op på vores aftaler? Har du god forståelse for digitalisering af processer? Og kan du samtidig omsætte tekniske problemstillinger til gode løsninger og vejledninger? Så er det dig, vi skal have fat i.

Som person kan du bistå med mange af hverdagens IT-udfordringer, ad hoc opgaver, projekter og ikke mindst leverandøropfølgning. Din fornemste opgave bliver at understøtte IT-driftssikkerhed hos Socialpædagogerne.

Som en del af vores digitaliseringsområde bliver du i samarbejde med vores IT-leverandører en vigtig brik i at binde vores strategiske målsætning om at effektivisere arbejdsprocesser sammen med forbedret it-understøttelse samt bidrage til implementering af vores IT- og digitaliseringsstrategier.

Du er en teknisk funderet person, som hurtigt kan sætte sig ind i problemstillinger, kan understøtte vores leverandører i opgaveløsningen, og hjælpe vores medarbejdere videre med de problemer, de oplever i forhold til it og digitalisering. Du har forståelse for, hvordan it-problemer er kritisk for vores daglige drift og medlemsbetjening.

Dine primære opgaver 

Socialpædagogerne har outsourcet it-drift og it-support til eksterne leverandører. En af dine væsentligste opgaver bliver derfor løbende at følge med i fejl, der er indberettes til vores leverandører og understøtte fejlløsningen med henblik på at sikre fremdrift på sager og bidrage til, at sager bliver løst hurtigt.

Vi står i den kommende tid over for at skulle implementere et nyt A-kasse- og medlemssystem, selvbetjeningsløsninger, digitalisere arbejdsprocesser og samtidig fastholde en høj driftssikkerhed.

Derudover vil du i en hektisk hverdag yde IT-support til kollegaer i kredse og Forbundssekretariatet. Det er alt fra mere teknisk intranet/internet, brugerrettighedsstyring, avanceret office-support og AV-udstyr. Hertil vil du skulle udarbejde vejledninger og kommunikere på vores intranet om fejl, løsninger og bidrage til implementering af EU persondataforordningen.

Endelig vil du indgå i og drive udviklingsprojekter med henblik på at afdække tekniske udfordringer og muligheder samt medvirke til implementering af nye løsninger.

Dine kompetencer

  • Du har en IT-support-, IT-administrator-, eller anden relevant IT-joberfaring 
  • Du har stærke IT-kompetencer, har let ved at overskue tekniske problemstillinger og kan bidrage til digitalisering af processer
  • Du er god til at samarbejde og følge op med vores leverandører på en konstruktiv og løsningsorientereret måde
  • Du er serviceminded og kan omsætte tekniske problemstillinger til gode løsninger for dine kollegaer
  • Du har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • Du er en holdspiller, der tager ansvar for vores fælles resultater.
  • Bliver motiveret af at vide, at du arbejder for 39.000 medlemmer, der hver dag gør en vigtig, faglig indsats over for bl.a. socialt udsatte børn, voksne og familier.
     

Vilkårene

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med HK. Vi har en 37 timers arbejdsuge med flekstid. Vi har til huse i en charmerende bygning i hjertet af København og bliver rost for vores kantineordning.

Socialpædagogernes vision

Socialpædagogerne ønsker et solidarisk samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv og være en del af samfundet.

Den socialpædagogiske faglighed skal være synlig og anerkendt for sine resultater. Socialpædagogikken skal indgå i mange dele af samfundet, fordi den gør en forskel for den enkelte borger og betaler sig for samfundet.

Socialpædagoger skal have et indholdsrigt arbejdsliv, med ordentlige løn- og ansættelsesforhold og opleve høj trivsel på arbejdspladsen. Ingen skal være nødt til at forlade faget.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV senest tirsdag den 20. februar 2018 nedenfor. Vi forventer at holde 1. runde samtaler den 22. og 23. februar. 2. runde samtaler afholdes den 26. februar 2018, sådan, at du forhåbentlig kan påbegynde stillingen den 1. april 2018.

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte enhedsleder Signe Rosenkilde Immersen på tlf. 4040 6380 eller chefkonsulent Niels Bjørn Jensen på tlf. 2291 6134.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.