Find job

Junior Projektleder til softwareudvikling

Har du teknisk forståelse for softwareprodukter og lyst til at tage projektlederrollen i en international forskningsorganisation, der har en synlig effekt på miljøet?

Moment søger en Junior projektleder til DHI's danske hovedkontor i Hørsholm. Du vil være med til at definere processer i en nyetableret projektenhed og skal skabe de gode relationer på tværs af organisationen. Det er et job med stor variation af både projektrelaterede og administrative opgaver.

Jobbet

Junior projektlederen bliver en del af DHI's softwareorganisation, hvor du vil få ansvaret for mindre projekter og samarbejde med andre på større projekter. Du vil blive en del af en global organisation med udviklingscentre placeret i andre lande, og du vil arbejde med internationale projektteams. Som Junior Projektleder skal du kommunikere status og risici, mens du holder styr på budgetter, indhold, samt interne og eksterne interessenters forventninger.

  • Du vil blive ansvarlig for processer og leverancer samt sikre, at tid og kvalitet bliver overholdt. Det er dit ansvar, at projektet følger DHI's processer og opfylder kravet til ISO-certificering
  • Du skal udvikle brugerhistorier ved at involvere relevante interessenter, samt løbende følge og afrapportere status til interessenterne
  • Du vil også skulle evaluere og håndtere projektrisici, herunder ændringer i tidsplan, leverancer og udgifter
     

Udover projektledelse indgår du også i DHI's projektlederenhed, hvor du vil assistere med håndtering af projektporteføljen, ressourceplanlægning og videreudvikling af projektmodeller. Yderligere hjælper du med administrative opgaver som:

  • Deltagelse i planlægning og afrapportering på tværs af projekter
  • Deltagelse i udvikling af processer, skabeloner og metoder for projektledelse
  • Afrapportering i forhold til økonomi, ressourcesituation og portefølje
     

Din profil

Det er en fordel med en IT-teknisk baggrund på minimum bachelorniveau eller som datamatiker. Der lægges vægt på, at du har lyst til at arbejde med projektledelse, hvor du skal håndtere mange interessenter. Det er et vigtigt, at du:

  • Har nogle års erfaring indenfor softwareudvikling samt nogen erfaring med projektledelse af softwareprojekter og gerne med agile udviklingsmetoder
  • Kan sparre med udviklerne og udfordre opgavestillerne
  • Kan skrive og tale flydende engelsk
     

Du kan tage initiativet til en opgave, arbejde selvstændigt og du følger dine opgaver til dørs. Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har fokus på processer og er detaljeorienteret
  • Er stærk på kommunikation og personlige relationer
  • Arbejder struktureret
     

Er du den rette profil?

Moment varetager rekrutteringsprocessen, så er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på ”Søg jobbet her” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Da vi behandler ansøgningerne løbende, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt! Ansøgningsfristen er 08.03.2018

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om virksomheden

DHI er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation. DHI er specialister i vandmiljø og arbejder med beslægtede områder såsom kemikalier og fødevaresikkerhed. DHI er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og er en del af GTS netværket. Med afsæt i omfattende dansk og international forskningsviden tilbyder DHI en bred vifte af rådgivningsydelser, modelleringsværktøjer, laboratorietest, fysiske modelforsøg samt feltopmålinger og moniteringsprogrammer. DHI, som er selvejende, har på verdensplan mere end 1100 vidensmedarbejdere i 30 lande.

Det danske hovedkontor er placeret i Hørsholm. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hørsholm

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.