Find job

Business Intelligence-specialist

Vil du være med til at udvikle DSB's management Business Intelligence-løsninger?

Vi søger en intern Business Intelligence-specialist, som brænder for at arbejde med udvikling og drift af rapporterings- og analysemodeller i en stor virksomhed.

Du bliver en del af en afdeling på 8 dygtige og dedikerede medarbejdere med stærke kompetencer inden for økonomi og Business Intelligence, som arbejder tæt sammen på tværs for at sikre de bedste løsninger.

Afdelingen er centralt placeret i Økonomi og understøtter primært DSB's stratgiske styringsopgaver. Afdelingen består af en BI-gruppe med tre Business Intelligence-specialister og en analysegruppe med fire økonomer, som arbejder sammen om at udvikle og drive finansiel business intelligence opgaver. I praksis arbejdes der tæt sammen, således at de bedste IT-kompetencer og de bedste økonomikompetencer kommer i spil. BI-specialisterne varetager alle opgaver omkring datamodellering, udvikling og sparring omkring løsningerne, hvor økonomerne står for den overordende kravspecifikation samt rapportering og analyse på bagggrund af modellerne.

Din opgave er, at videreudvikle DSB's Management Business Intelligence-løsning på Microsoft-platformen, hvor vi primært anvender SQL Server, Integration Services og Analysis Services, Excel og Reporting services.

Afdelingen har tre hovedopgaver: Understøtte DSB's samlede KPI rapportering, der månedligt bliver anvendt på direktør og underdirktør niveau, drive og udvikle DSB's lønsomhedsmodel (ABC-model / Activity-based costing), der månedligt rapporterer til økonomidirektøren og løbende leverer analyser og rapporter til Transportministeriet, og endelig understøtte DSB's samlede finansielle rapporterings- og analysesystem.

Forretningsorienteret BI-specialist

Vi forventer, at du har en faglig og praktisk fundering inden for Business Intelligence. Gerne, men ikke nødvendigvis, med specifik erfaring fra Microsoft Sql Server BI-platformen (T-Sql, SSIS, SSAS, SSRS). Du har stor interesse for at arbejde med store datamængder i forbindelse med ETL, datamodellering mv. og du er vedholdene med at finde og lave løsninger på komplekse problemstillinger.

Dine faglige kompetencer:

  • Relevant uddannelse f.eks. datamatiker, datalog, HA(it.), Cand.merc.(it.) eller ingeniør
  • Erfaring med Business Intelligence
  • Erfaring med ETL-arbejde gerne på Microsoft Sql Server (T-Sql og SSIS)
  • Erfaring med multidimensionelle kuber gerne på Microsoft Sql Server (SSAS)
  • Erfaring med relationelle databaser gerne på Microsoft Sql Server
  • Evt. erfaring med ASP.NET
     

Som person har du en stærk analytisk sans og flair for talbehandling. Du finder det naturligt at strukturere informationer og være kvalitetsbevidst i dit arbejde. Med en bred kontaktflade til forretningen lægger vi samtidig stor vægt på, at du er god til at kommunikere komplekse problemstillinger til en bred kreds af interessenter på forskellige niveauer.

Vi er en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed, og det er derfor vigtigt, at du er forandringsvillig, fleksibel og selvkørende. Ligeledes lægger vi vægt på, at du har et godt humør og er en god kollega, og vil bidrage til vores arbejdsmiljø med fokus på intern vidensdeling og erfaringsudveksling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du arbejder sammen med dygtige og engagerede kollegaer. DSB er en stor og kompleks organisation med mange muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Ydermere tilbyder vi flere typer personalegoder, konkurrencedygtig løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten mellem Finansministeriet og gældende organisation med mulighed for tillæg efter kvalifikationer, som modsvarer de stillede krav.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer snarest og senest d. 26. februar 2018. Vi ser frem til at høre fra dig.


DSB er dybest set et tilbud om et lift. Til Korsør, Kvissel eller Klampenborg. Men det er også et tilbud om at være sammen - i stedet for at køre for sig selv. Det er et tilbud til alle, hvad enten de bruger toget eller ej.

DSB er også et tilbud til dig, der ønsker at få det hele til at køre. Til dig, som vil være en del af et fællesskab af 7.500 kollegaer, der hver dag gør en indsats for at få 500.000 danskere ud og hjem. Til dig, som sammen med os andre har lyst til at udvikle dig og dine kompetencer og hele tiden blive bedre, så vi kan sikre danskernes tillid til os. Et tilbud, som vi håber, du vil tage imod.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.