Find job

Kreativ HTML5-spiludvikler til DR i Aarhus

Tænker du kreativt, og kunne tænke dig at udvikle fede spil og aktiviteter til børn? Vil du være med til at forme nye digitale produkter og spil på DR's børneområde? For at kunne producere digitale og lærerige produkter af høj kvalitet søger DRs webafdeling i Aarhus en kreativ spiludvikler til vores udviklingsteam. Her vil du arbejde sammen med andre kreative sjæle, som udvikler interaktive produkter til DR Ramasjang og Ultra.

Din rolle hos os

Din rolle bliver, sammen med B&U-redaktionen, at udvikle løsninger fra ide til idriftsættelse, så vi løbende kan tilpasse vores indhold med eksisterende digitale værktøjer og skabe nogle gode oplevelser for brugerne på Ramasjang og Ultra.

Officielt bliver du ansat som en del af Webområdet i DR Teknologi, som står for udviklingen af dr.dk, mobile apps til fx Ramasjang og Nyheder, DR TV samt de underliggende medie- og indholdssystemer. I praksis får du dog hjemme i Aarhus, hvor du kommer til at sidde i et team med fokus på spiludvikling og aktiviteter til børn på DRs digitale platforme.

Du bliver ansat som udvikler i et fagligt blandet hold, og vi forestiller os, at du også har en grundlæggende forståelse fra backendteknologier, caching, servere og alt det andet, der omgiver din kode. Du får en kreativ rolle i et team, hvor vi i fællesskab skal formidle digitalt indhold til børn.

Vi forventer af dig

Du lægger stor vægt på gode brugeroplevelser og høj kvalitet, stærk løsningsarkitektur, performance, opskalering til mange brugere, og er optaget af god dokumentation, tests og høj sikkerhed. Vi forventer også, at du er løsningsorienteret og ansvarsbevidst og kan løse opgaver målrettet og selvstændigt, ligesom du kan indgå som en kompetent medspiller på redaktionen.

Din profil

  • Du har erfaring med at udvikle spil og aktiviteter i HTML5
  • Du kan udvikle løsninger fra ide til idriftsættelse
  • Du kommunikerer både teknisk og med kolleger med fx journalistisk baggrund
     

Du er derudover skarp indenfor

  • Mobile first udvikling
  • Cross-browser udvikling
  • Accessibility
  • UX, UI
  • Javascript/Typescript
     

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med

  • Express.js
  • Node.js
  • React
  • App-udvikling til iOS og android
  • REST API Frontend tools (Git, Webpack, Gulp, Npm mv.)
     

Vi tilbyder

En spændende og alsidig stilling, hvor du i høj grad selv er med til at definere dit arbejde og de produkter, vi skal lave.

Teamet er placeret i DR Danmark i Aarhus, som også huser B&U, Livstil, kultur, vejret, sporten, dokumentar og P4 Østjylland.

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse hurtigst muligt. I din ansøgning bedes du vedhæfte eksempler på tidligere arbejde eller projekter.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Mike Krumbak på miku@dr.dk

Ansøgningsfrist: 25. februar kl. 23.59.

Der afholdes jobsamtaler i Aarhus fredag den 2. marts.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.