Find job

Konsulent

Vi søger en målrettet konsulent, der med engagement sikrer den fortsatte implementering af it-sikkerhed og persondataforordning.

Om stillingen

Du vil som konsulent drive de fremtidige opgaver indenfor GDPR og it-sikkerhed i samarbejde med den øvrige it-organisation. Du vil referere til it-chefen.

Opgaverne knytter sig til drifts- og forvaltningsopgaver i henhold til sikkerhedsstandarderne under ISO 27001/2 og ikke mindst den kommende GDPR. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være følgende:  

  • Implementere og forankring af GDPR i et tværorganisatorisk samarbejde med kommunens 9 centre.
  • Udarbejde og omsætte it-sikkerhedspolitikker, -retningslinjer og -procedurer til konkrete handlinger og kontroller.
  • Vurdere it-løsningers databehandling, udarbejde og kvalitetssikre databehandlingsaftaler med leverandører.
  • Måle på overholdelse af procedurer og udarbejde supplerende instrukser/kontroller.
  • Undervise indenfor administrativ praksis, GDPRs mange facetter og generel it-sikkerhed (awareness).
  • Facilitere løsning af it-sikkerhedsrelaterede trusler sammen med it-organisationen.
     

Du vil blive målt på din evne til at sikre effektiv programledelse af GDPR samt et højt informationssikkerhedsniveau i overensstemmelse med det aktuelle trusselsbillede og generelle anbefalinger.

Det er endvidere afgørende, at vores it-sikkerhedspolitik altid er tidssvarende, og at den formidles så den er let forståelig for alle i organisationen.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med højt til loftet og engagerede kollegaer.
  • Et dedikeret, driftssikkert og humørfyldt it-team.
  • Et attraktivt, udfordrende, selvstændigt og vedkommende job med plads til udvikling og nytænkning i opgavevaretagelsen.
  • Mulighed for at være med hvor det sker.
     

Krav til dig

Vi lægger vægt på, at du har beskæftiget dig med it i praksis, og det er en fordel, hvis du har en it-faglig og eventuel juridisk uddannelsesbaggrund.

Du trives i en hverdag hvor 2 dage sjældent er ens, og du kan håndtere flere parallelle opgaver og kommunikation med mange parter, uden at det påvirker dit præstationsniveau. Du har en analytisk tilgang til opgaverne, ligesom du naturligt planlægger og udfører dit arbejde selvstændigt – med blik for overholdelse af deadlines.

Du være klar til at gå forrest.    

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, og at du har min. 2-3 års erfaring fra en lignende funktion. Vi lægger desuden vægt på, at:  

  • Du har et indgående kendskab til EU’s GDPR.
  • Du eventuelt har en certificering i at arbejde med it-sikkerhed, f.eks. CISSP.
  • Du har et bredt kendskab til infrastruktur og produkter, herunder til sikring af it.
  • Du har kendskab til ISO 270001/2 og ITIL-processer.
     

It-teamet Drift og Support

Du bliver en del af it-teamet, der løser support, drifts- og projektopgaver, som eksempelvis omfatter drift og vedligehold af kommunens ESDH, fibernet, IP telefoni, infrastruktur, basis soft- og hardware samt mere end 150 applikationer, informationssikkerhed og servicering af organisationens godt 2.500 it-brugere.
 
Drift og Support har ansvaret for, at vores godt 40.000 borgere oplever en hurtig og sikker service, når de anvender kommunens digitale selvbetjeningsløsninger eller får andre it-understøttede serviceydelser.
Vores center har fokus på at levere høj faglighed og en god service med godt humør til hele organisationen.

Vores arbejdsplads

Vi har fast arbejdsplads på rådhuset i Kokkedal - som ligger tæt på motorvejen - men vi skal ofte ud til vores brugere, som er placeret i vores bygninger i hele kommunen. Til det har vi elbiler til rådighed – så det er vigtigt, at du har kørekort.
Vi har desuden en skøn kantine, attraktive personalegoder, sommerhusleje i Danmark, kunstforening og motionsrum.

Du kan læse mere om Fredensborg Kommune som arbejdsplads på www.hosfrede.dk.

Ansøgning

Ansøgninger behandles løbende. Hvis stillingen har din interesse, opfordres du til at søge hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere? Så kontakt it-chef Lasse Wamsler, tlf. 4247 1514.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Kokkedal

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.