Find job

PMO-medarbejder

Edlund søger medarbejder med projektledererfaring til vores programkontor (PMO)
 

Edlund er ved at udvikle en ny brancheløsning til Liv og Pension i Danmark, kaldet LifeLink+. 

Programmet er kommet op i omdrejninger, og i den forbindelse har vi brug for at udvide vores PMO med endnu en dygtig medarbejder, og meget gerne en senior profil. 

PMO'et har ansvaret for;

  • Management af programdata, analyser og rapportering 
  • Programinformation 
  • Fakturering, kontrol af økonomi og tidsregistrering 
  • Overblik over risici i programmet 
  • Vedligeholde information om interessenter og ressourcer 
  • Etablere og vedligeholde program-masterplan 
  • Etablere og implementere programstandard, processer og skabeloner 
  • Holde styr på program-blueprint og overblik over projektleverancer vs. blueprint 
  • Styring af programmets ændringsproces 
  • Servicering af projekter og andre interessenter med information og analyser 
     

Du vil få ansvaret for at opbygge og videreføre udvalgte områder i PMO'et, samt deltage i sparring omkring andre områder. Der vil være mulighed for at anvende denne stilling til at indsamle erfaringer omkring store programmer, og benytte det som springbræt til en projektlederstilling i virksomheden. Det kan også blive til en permanent allokering til PMO'et, såfremt dette ønskes. 

Vi forventer, at du: 

  • Tager ansvar og sætter ære i altid at levere kvalitet til tiden 
  • Kan arbejde selvstændigt 
  • Har minimum 2-3 års projektledererfaring, men gerne endnu mere
  • Har en relevant akademisk baggrund 
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale  
  • Erfaren bruger af Excel og Word 
  • Kendskab til JIRA og Sharepoint er en fordel 
     

Du bliver værdsat

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt sammen socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension. 

Vil du vide mere? 

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Project Manager Lars Betak Tengstedt på 36 15 06 61. 

Ansøgningsfrist: Senest 21. februar 2018. Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale 

Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 260 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 20 år på markedet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.