Find job

Test Manager til Systematic Consulting

Har du fokus på kunde- og brugerværdi og en veludviklet forretningssans med stærke testkompetencer?

Stærke kunderelationer med afsæt i testfagligheden

Som vores nye Test Manager får du ansvar for at planlægge og gennemføre test af komplekse softwareløsninger til kunder og samarbejdspartnere. Du brænder for at spille dig selv på banen i kundernes organisationer, og du kan videreudvikle forretningsforholdet til kunderne i forbindelse med igangværende projekter. Samtidig vil du lejlighedsvist deltage i vores salgs- og tilbudsaktiviteter. Du kan få ansvaret for test i flere projekter ad gangen og for koordinering og optimering af testopgaver på tværs af projekter. Du får ansvaret for, at løsningerne leveres på det aftalte kvalitetsniveau.

Du medvirker til at etablere gode og tætte relationer til vore interessenter, såvel interne som eksterne, hvor du sikrer størst mulig kundetilfredshed. Naturligvis befinder du dig godt i en kundeorienteret rolle, da mange opgaver og projekter bliver udført on-site hos kunden.

Du vil kaste dig over disse opgaver:

  • Udarbejde og gennemføre teststrategi på projekt- og programniveau.
  • Udvælge og planlægge hvilke testaktiviteter og testværktøjer, der er relevante, herunder også automatisering af test.
  • Planlægge systemtest og prioritere opgaverne i testfaserne sammen med projektledelse, kunde og brugere.
  • Sikre at kvaliteten i løsningen er på et tilfredsstillende niveau før start af system- og accepttest.
  • Udarbejde og formidle information om kvalitet og godkendelser, eksempelvis før release.
  • Følge op på testplaner og fremdrift af testforberedelse og implementering og rapportere om dette.
     

Optimale udfoldelsesmuligheder

Du bliver en del af Systematic Consulting i København, hvor vi er en velfungerende enhed på 50 kolleger. Vi løser konsulentopgaver hos vores kunder og understøtter Systematics forretningsområder med ekspertbistand. Sammen tilrettelægger vi dine opgaver og projekter alt efter dine kompetencer.

Du skal søge job hos os, hvis du holder af og er skarp til at planlægge og styre test og prøver af komplekse systemer. Samtidig trives du med varierende opgaver, hvor du hjælper vores kunder med at sammenholde krav og acceptkriterier med fokus på kvalitet og forretningsmæssig værdi. Du er ivrig efter at være med til at skabe nytænkende it-understøttelse af komplicerede og forretningskritiske arbejdsgange. Som den teamspiller du er, glæder du dig til at samarbejde med kundernes forretningsansvarlige og deltage i teams af dygtige udviklere, arkitekter, designere og testere.

Du har ambitioner for både test og din udvikling

Du har relevant uddannelse på minimum bachelor niveau og mindst tre års erfaring med test af systemer i moderne it-miljøer. Vi lægger vægt på, at du kan tage ansvar for afprøvning og kvalitet i komplicerede it-projekter og test-konsulentopgaver. Du har evnen til at lede, vejlede og motivere andre og kan holde hovedet koldt i en travl hverdag i et hektisk miljø med ufravigelige tidsfrister. Samtidig forestiller vi os, at du har:

  • Erfaring med softwaretest, med testværktøjer og teknikker
  • TMAP-certificering og/eller ISTQB-certificering / ISEB-certificering
  • Erfaring inden for den offentlige sektor alternativt inden for sektorer som finans, energi, logistik/transport, sundhed, biblioteks- og læringsområdet eller forsvaret
  • Erfaring med dokumentation, kommunikation og interessenthåndtering
     

Du er ambitiøs og sætter overliggeren højt og skaber klarhed og målsætning i dit team. Du har både viljen og evnen til løbende at udvikle dig selv, og du bidrager også til den fortsatte udvikling af såvel kollegaer som virksomhed. Du har en positiv indstilling, og du er engageret, fleksibel og diplomatisk.

Endeligt taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Lars Jensen, Program Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i København. Vi glæder os til at høre fra dig.


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.