Find job

IT-arkitekt for identitet og adgangsstyring

Om jobbet

Vil du være med til at videreudvikle på et af Danmarks førende kommunale identitet- og adgangsstyringsetup? Har du lyst til at blive en del af et dynamisk team, som laver agil udvikling i tæt samarbejde med forretningen. Har du erfaring som IT arkitekt - så læs videre her. 

Aarhus Kommune har et stort komplekst landskab af IT-systemer. Der er krav om sammenhængende identitet og adgangsstyring på tværs samt sikre effektive digitaliserede forretningsprocesser. Du skal indgå i et nyetableret team kaldet ”Servicesystemer”, som har ejerskabet af de infrastrukturkomponenter, der giver, hvad vi kalder ”simpel og sikker adgang” til løsninger i Aarhus Kommune. Du får ansvar for den infrastruktur, der er hjertet for identitet og adgangsstyring og forestå procesoptimering og automatisering af området. Herunder dataintegrationer hvor du får ansvaret for Aarhus Kommunes fælles ADFS/IdP og IdM-setup. Du får det tekniske ansvar for videreudvikling og konsolidering i tæt samarbejde med teamets øvrige medlemmer, samarbejdspartnere og tilknyttede leverandører. Teamet arbejder generelt med ITIL-understøttelse i ServiceNow og infrastruktur i Azure - med en serviceorienteret tilgang. 

Vi tilbyder:

  • Et fagligt skarpt og inspirerende miljø med højt ambitionsniveau og en uformel stemning
  • En stor kontaktflade til mange interessenter i Aarhus Kommune, såvel forretning, infrastruktur og dataspecialister
  • Et spændende job med høj teknisk og organisatorisk kompleksitet med rig mulighed for at påvirke egne opgaver
  • En mulighed for at præge den samlede systemarkitektur for identitet- og adgangsstyring sammen med dygtige kollegaer
  • Fleksible arbejdsforhold med respekt for balance mellem privat- og arbejdsliv
     

Din profil

Vi lægger vægt på 

Erfaring med: 

  • At omsætte forretningens behov til værdigivende IT
  • At indgå i en større organisation med Identitet og adgangsstyring
  • At kunne indgå ligeværdig faglig dialog med infrastruktur- og dataspecialister
  • At arbejde med agile udviklingsmetoder for at holde fokus på værdiskabelse
  • At kunne overskue og dokumentere processer samt etablere velfungerende Governance
     

Faglig ballast: 

  • Længerevarende teknisk uddannelse (IT, Datalog eller lignende teknisk baggrund/erfaring)
  • Erfaring med AD, ADFS, cloud services, netværk etc. og kunne agere IT-arkitekt på kom-ponenterne 
  • PowerShell til scripting/automatisering og T-SQL til forespørgsler
  • C# kode og kunne udfordre leverandør på kodens kvalitet og kunne tage ejerskab for kode og arkitekturen
     

Du er..: 

  • Systematisk og struktureret med fokus på at nå i mål
  • Tænke abstrakt med sans for detaljen
  • Selvstændig, opsøgende og klar til at tage ansvar
  • En holdspiller med en samarbejdsorienteret indstilling og fokus på de fælles resultater
  • En der bygger bro mellem forretning og IT samt favne bredt såvel personligt som fagligt
  • Imødekommende og i stand til at formidle din faglige viden skriftligt/mundtligt
  • Acceptere at forandring er et vilkår for løbende at understøtte forretningens behov
     

Derfor skal du vælge os

Aarhus Kommune har valgt at samle store dele af kommunens it og servicefunktioner i en ny fælles it-afdeling kaldet ”Fælles Service”. Herunder er underliggende afdeling kaldet ”Brugerservice”, med den nyetableret sektionen ”Brugere og Servicesystemer” består af to teams ”Brugeradministration” og ”Servicesystemer”.

Aarhus Kommune tilbyder her en alsidig fast stilling i et uhøjtideligt og dynamisk miljø, som er præget af travlhed og professionalisme.

Konkret arbejder vi efter tre pejlemærker: stabil drift, glade brugere, effektiv kommune, og du kommer til at spille en nøglerolle, der skal sikre, at vi når derhen.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Løn og ansættelsesvilkår

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder for Brugere og Servicesystemer Søren Lauritsen på telefon: 29 16 31 42 eller mail sl@aarhus.dk

Ansøgning

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg jobbet her” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges. 

Ansøgningsfrist: 04.03.2018 

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 11. Evt. 2. samtale finder sted i uge 12. 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om os

Med et job i Fælles Service, der er en del af Borgmesterens Afdeling med ca. 200 ansatte, er du tæt på beslutningerne i landets næststørste kommune med over 22.000 fuldtidsstillinger. 

Visionen er i 2030 at være 50.000 flere aarhusianere og have skabt 40.000 flere arbejdspladser i forhold til i dag. I 2017 var vi Europæisk Kulturhovedstad, og i 2030 er ambitionen, at vi er en CO2-neutral by. 

Som medarbejder i Aarhus Kommune er du med til at gøre visionerne til virkelighed. Vær med til at skabe rammerne. Vær med til at skabe bevægelse i Aarhus, og skabe fremtidens Aarhus.

Læs mere om Borgmesterens Afdeling her.   

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.