Find job

It-supportere

På NEXT - Uddannelse København har vi en vision om at være det bedste sted at være og lære.  

Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange.  

Derfor søger vi nu to it-supportere, som kan hjælpe os videre med den ambition.  

Vi tilbyder et job i et dynamisk skolemiljø, der hele tiden udvikler sig, hvilket giver spændende it-faglige udfordringer. Du bliver en del af et samlet it-team på 17 medarbejdere.

Vi søger en it-supporter til at understøtte vores nye it-setup på vores gymnasier. Du vil indtræde i support-teamet, som ud over dig består af en administrativ frontmedarbejder og en ejendomshåndværker. Du skal deltage i det daglige arbejde med drift og vedligeholdelse, løse diverse ad hoc it-opgaver samt give en god brugersupport.  

Vi søger en it-supporter til vores it-servicecenter. Du vil indtræde i det lokale support-team på fire medarbejdere, der har ansvaret for drift og support af et større netværk fordelt på 15 adresser og ca. 8.000 brugere. Du vil her deltage i det daglige arbejde med at løse diverse ad hoc it-opgaver samt give en god brugersupport.  

Profil, du har erfaring med  

  • brugersupport i almindelige kontorapplikationer  
  • administration af software og hardware  
  • administration af fagspecifikke uddannelsessystemer primært gymnasierelevante, easy, unilogin og uddata 
  • fejlsøgning på pc’ere og netværk  
  • konfiguration og installation af pc, printer og andet perifert udstyr  
  • kendskab til Erhvervsskolernes it-fællesskab er en fordel, men ikke et krav  
     

Om dig, du  

  • er uddannet it-supporter, datatekniker eller lignende  
  • har erfaring med Mac-udstyr og -setup  
  • kan arbejde ansvarsbevidst, selvstændigt og struktureret  
  • er serviceminded, teamorienteret og engageret  
  • du kan håndtere mange bolde i luften på samme tid  
     

NEXT tilbyder  

Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’s mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.  

Ansættelsesvilkår  

Stillingerne er på fuldtid og placeret henholdsvis på Frederiksberg og i Valby. Du skal påregne skiftende arbejdssteder i perioder. Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst. Vi ønsker, du begynder 1. april 2018 eller snarest muligt.  

Alle kvalificerede uanset personligt baggrund opfordres til at søge stillingerne.  

Ansøgning  

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket.

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Vi modtager ikke ansøgninger via mail eller brev. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.  

Ansøgningsfrist: 26-02-2018

Kontaktpersoner

Kristian Michael Nielsen, It-driftsleder

kni@nextkbh.dk

Mobil +45 2233 6408


NEXT – Uddannelse København er en erhvervs- og gymnasieskole. Vi har over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger fordelt på seks gymnasier samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. Vi er 970 medarbejdere, der hver dag arbejder for at give skolens ca. 7000 elever en god uddannelse. I 2016 havde vi en omsætning på 730 mio.kr.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg og Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.