Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Webudvikler med erfaring i Umbraco og passion for sport

Vi søger en ny medarbejder, der brænder for at udvikle IT-værktøjer til sportens verden. De primære arbejdsopgaver vil være for DBU og DHF, hvor du løbende skal vedligeholde eksisterende systemer og samtidig hjælpe med at videreudvikle systemerne i tæt samarbejde med kunden.

Hvem er du?

Du er interesseret i og passioneret omkring at arbejde med frontend-udvikling. Du har en relevant uddannelse, f.eks. som datamatiker, eller tilsvarende relevant arbejdserfaring. Du har erfaring med objektorienteret design og udvikling i .NET samt SQL og integration til databaser.

Derudover har du:

  • Stor erfaring med og gerne certificeret i at arbejde i Umbraco
  • Hjemmebane i arbejdet med .NET og HTML
  • En generel god forståelse for opbygningen af IT-systemer
  • En positiv indstilling og kan indgå i et engageret team
  • En kvalitetsbevidst og systematisk tilgang til dit arbejde
  • Gode sprogegenskaber og er velformuleret på dansk

Hvem er vi?

Hos Sportssys bliver du en del af et lille udviklingshus på 10 udviklere, der er engagerede og stolte af at skabe og vedligeholde løsninger, der hjælper det danske idrætsliv. Vi er den førende udbyder af sportssoftware i Danmark. Vores kunder inkluderer de største idrætsforbund i Danmark, herunder DBU, DHF og DGI. Vi leverer kvalitetssoftware, der er enkle både at implementere og konfigurere.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt pensions-, sundheds- og madordning. Derudover tilbyder vi en spændende hverdag med stor frihed under eget ansvar. Du kan derfor se frem til en meget selvstændig rolle med stor fleksibilitet. Du vil få masser af ansvar og have den direkte kontakt til egne kunder. Samtidig har du meget sparring at hente hos erfarne kolleger. Det betyder derfor, at du hos os har gode muligheder for at udvikle din professionelle profil, og opnå masser af erfaring og nye kompetencer.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på  tlf. 88 63 00 74 og har du tekniske spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklingschef ved SportsSys, Stefan Siig på tlf. 30 33 44 77.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Viborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.