Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT Systemanalyst

Er du talnørd, og vil du dykke dybt ned i komplekse systemer ved incidents og finde løsningen?
 

Som vores nye IT-systemanalyst bliver du specialist på vores core receivables-systemer, som er hele fundamentet for vores bank – det er her, penge går ind og ud af vores kunders konti. Ved incidents går du dybt i systemet og finder løsningen. Det gør du som en del af et stærkt, matematisk team, som supporterer vores forretning.

Velkommen til Santander Consumer Bank

Du bliver en del af vores core banking-team. Det er os, der holder alle vores kontosystemer ved lige og har kontakten til vores vigtigste interne stakeholders. Her får du 4 specialiserede kolleger – 1 tager sig af 2nd-level og 2 tager sig af 3rd-level-support – samt vores chef, som prioriterer opgaverne.

Ret 3rd-level-incidents i vores systemer

Du bliver specialist i vores core receivables-systemer – vi bruger bl.a. CoreView, Preview, NETS og Way4. Når der sker en fejl, modtager du anmeldelsen og tager hånd om den. Du dykker ned i systemet og finder fejlen. De fleste fejl retter du selv, men hvis den er i kildekoden, tager du fat i vores leverandør, som så løser den.

”Systemet er meget komplekst, og i givne situationer skal et incident være løst inden for en kort tidsfrist, så det ikke skaber nye incidents. Derfor har du i nogle situationer kun 2 dage til at løse det, fra det lander på dit bord. Man kan næsten sige, at det er som at løse kompliceret sudoku på tid. Du er detektiven, der dykker ned i detaljen og finder løsningen,” fortæller team lead, Core Banking, Jesper Flindt Kristiansen.

Find fejlen(e) i dataene

Du kommer til at rode rundt i store data-pools, hvor du identificerer problemer og finder løsningerne. Du laver udtræk på de incidents, der er sket, og finder forklaringen på dem i dataene. Svaret er aldrig givet på forhånd, og en given fejl kan skyldes en eller flere faktorer, som du finder og løser.

”Du tager dig af at dykke ned i dataene og finde løsninger. Til gengæld tager jeg og dine kolleger os af at prioritere opgaverne og af kontakten med vores kolleger i organisationen,”siger Jesper.

Faciliter projekter i teamet

En mindre del af din tid bruger du på projekter. Det kan være at opdatere systemer, støtte op om testprogrammer eller facilitere change management-forløb, når vi f.eks. skal introducere en change, der understøtter nye lånemetoder eller produkter. Her står du for test og deployment.

”I vores projekter kører vi 2-ugers sprint. Og vi forbereder os godt, for vores system er essentielt for vores forretning. Derfor gør vi alt for at undgå at lave fejl selv. Det betyder, at vi i nogle situationer har op mod 200 timers forberedelse, før vores projekter rigtigt går i gang,”forklarer Jesper.

Stærkt team med forskellige styrker

Du bliver en del af et stærkt team med en højt specialiseret viden, hvor vi hver især har vores styrker, som vi bruger til at hjælpe hinanden med at skabe resultater. Samtidig bliver du en del af en organisation med masser af mod. Vi eksekverer hurtigt på beslutningerne. Og når du vil udvikle dig ud over teamets evner, har vi gode muligheder for kompetenceudvikling.

Erfaren tal- og datanørd

  • Der er flere indgange til denne stilling. Du kan være cand.merc., kandidat i matematik, ingeniør eller lignende. Eller du har god erfaring med at sætte dig ind i store data-pools.
  • Du har mindst 5 års erfaring, hvor du har arbejdet med tal og data.
  • Du har systemforståelse og stor interesse i at arbejde med komplekse systemer.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til testmiljøer og SQL.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps på 88 63 00 39.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Santander Consumer Bank i Danmark er en del af spanske Banco Santander, som blev grundlagt i 1857. Banco Santander er den største bank i Euro-zonen og blandt de største banker i verden med mere end 190.000 ansatte på globalt plan, 14.000 filialer og er repræsenteret i mere end 40 lande verden over.

I 2016 havde Banco Santander en markedsværdi på 66 mia. euro og en indtjening efter skat på 6,6 mia. euro. Et af de væsentlige forretningsområder i Banco Santander er Santander Consumer Finance, som Santander Consumer Bank Danmark er en del af. Santander Consumer Bank Danmark blev etableret i 2007 som en filial af Norge. Vi er i dag godt 250 medarbejdere og bor på Stamholmen i Hvidovre.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Agnethe Taps

Tlf. +45 88 63 00 39
Mail: ata@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hvidovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.