Find job

IT Configuration Manager

Brug dine evner som IT Configuration Manager til at skabe værdi på tværs af funktioner og landegrænser.

Lige nu søger vi en Configuration Manager til at håndtere udrulning og løbende forbedringer af vores Configuration Management Process samt tilhørende Configuration Management Database (CMDB). Du bliver en del af vores IT Service Management-afdeling i Global IT, og du vil få unik mulighed for at være med til at skabe transparens via CMDB som noget nyt hos DSV.

Primære ansvarsområder

  • Ansvarlig for den daglige operation med vores Configuration Management Process
  • Lede og overvåge arbejdet med vores CMDB
  • Maximere outputtet, der skabes mellem mennesker, proces og teknologi
  • Sikre at Configuration Management processen fungerer præcist og effektivt
  • Producere og følge op på CMDB-rapporter
     

Kvalifikationer

Vi lægger stor vægt på, at du har de rette personlige kvalifikationer og at du har et globalt og konsulent baseret mindset. Du får en bred kontaktflade i DSV, og det er derfor vigtigt, at du har evnen til at opbygge relationer på tværs af organisationen og landegrænser. Derudover arbejder du selvstændigt, er proaktiv og evner at agere katalysator for løbende procesforbedringer. Du har en demonstreret analytisk sans og forståelse af arbejdet i en IT-organisation.

Derudover lægger vi vægt på følgende faglige kvalifikationer:

  • Erfaring med Configuration Management metoder og principper
  • ITIL-akkreditering eller omfattende ITIL-erfaring og specielt med Configuration Management i et kompleks teknologisk miljø
  • Erfaring med ITSM-værktøjer
  • Evt. projektledererfaring
     

Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk er en forudsætning for at kunne lykkes i stillingen.   

Bliv en del af DSV's globale IT-organisation

IT Operations er en del af DSV Global IT med 1300 medarbejdere. IT Operations er ansvarlige for driften af alle globale IT-services, og vi er ca. 500 dedikerede medarbejdere primært placeret i Danmark, Polen, Holland, Sydafrika, USA og Filippinerne.

Tag springet?

Er du klar til at tage det næste vigtige spring i din karriere og blive en del af verdens 5. største transport- og logistikvirksomhed? Send os din ansøgning og cv senest d. 28. februar. Vær opmærksom på at vi behandler ansøgningerne løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Per Hansen på +45 6194 4675. Vi ser frem til at høre fra dig.

Global Transport and Logistics

Vi leverer dagligt transport- og logistikløsninger til tusindvis af virksomheder i over 80 lande fordelt på seks kontinenter. Vi har en global rækkevidde, men vores kontorer og medarbejdere er altid tæt på kunderne. Læs mere på www.dk.dsv.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hedehusene

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.