Find job

Teamleder til Service Desk

Til vores professionelle Service Desk søger vi en teamleder, der brænder for at levere den optimale kundeoplevelse og samtidig kan sikre høj medarbejdertilfredshed. Du vil yde den absolut bedste service og rådgivning til vores kunder. Vores primære opgaver er brugersupport, Applikation og Server-relaterede problemer, fejlfinding og –håndtering.

Få succes som Teamleder hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur

Service Desk er en vigtig funktion for virksomhedens medarbejdere, it-organisation og ledelse. Sammen finder vi de bedste løsninger til vores kunder. Vi samler kontrollen over services, ressourcer, arbejdspladser, server hardware og kommunikationslinjer ét sted, så kunden kan fokusere på deres kerneforretning. Vi leverer Service Desk-løsninger, som understøtter virksomhedernes processer med bl.a. work-flow funktionaliteter. Samtidig sikrer vi, at den daglige drift er i tråd med ITIL-principperne.

Du er klar på at tage fat, være en del af den daglige opgaveløsning i teamet og sparringspartner for dine medarbejdere på konkrete sager. Dine opgaver vil spænde fra daglig drift, ansvar for incident management processen.

Du ved, at vores fortsatte succes afhænger af, at vi har styr på videndeling og dokumentation af vores løsninger og arbejdsprocesser.

Dine primære opgaver

Du har ledelsesansvaret for 21 medarbejdere, fordelt på 3 teams. Du sikrer, at dine teams dyrker samarbejdsrelationer; med kunderne; internt i teamet; inden for Service Desk; i Operations & Services og resten af Atea-organisationen. Du har en meget vigtig rolle i at formidle viden fra andre funktioner og teams til dine medarbejdere i Service Desk.

Du deltager i den daglige opgaveløsning og hjælper vores kunder med løsning af deres IT-udfordringer. Det kan eksempelvis være på Windows-platforme, med Office, Citrix etc. Derudover skal du håndtere Service Requests (Brugeradministration, applikationstildeling, etc.). Du er medansvarlig for Incident Management.

Om dig

Du forstår it-service og brænder for at levere den bedste version til vores kunder. Du har en analytisk tilgang til procesoptimering og formår at sætter spørgsmålstegn ved eksisterende løsninger og problematikker.

Du formår at bevare overblikket samtidig med, at du har fokus på detaljen for herigennem at foretage de rigtige prioriteringer og koordinere dine ressourcer korrekt.

Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring med it-support til større virksomheder
  • har erfaring med ticket-systemer, gerne ServiceNow som vi benytter
  • har kendskab til ITIL, gerne en certificering, men det er ikke et krav
  • har erfaring med Incident Management
  • har kendskab til Cisco-netværk
  • har 2-3 års erfaring som teamleder
  • behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale  
     

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

Vi håber, du vil være med?

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Bjarke Villumsen på tlf. 3078 0390.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 7. marts 2018. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.


Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.