Find job

Softwareudviklere til Cercare Medical Neurosuite

Vi er en ung Aarhusiansk virksomhed med fokus på at bygge banebrydende software, der gennem analyse af medicinsk billedmateriale hjælper til at redde alvorligt syge patienter. Vi er drevet af ønsket om at gøre en forskel ved at bygge fantastiske systemer, og vi vælger derfor løbende de teknologier og metoder, der bedst understøtter vores mål, heriblandt både brug og udvikling af state-of-the-art machine learning-teknikker såsom dybe neurale net, kendt fra blandt andet Google og Facebook. Medicinsk software skal bare fungere, så vi bruger den fornødne tid på at gøre tingene rigtigt.

Hos Cercare Medical lærer vi på alle niveauer: Som virksomhed lærer vi ved at få nye vidende medarbejdere ombord. Hver af os lærer dagligt nyt fra resten af teamet, hvor kompetencerne spænder fra fysik over statistik til datalogi. Vi afsætter desuden den tid, der skal til for at den enkelte kan dygtiggøre sig gennem uformel sparring og mere formel undervisning.

Bygning af software er en kompleks proces, og hos os tilstræber vi, at alle bidrager i hele processen fra udvikling af algoritmer til bygning brugergrænsefladen. Vi sørger naturligvis for løbende hjælp og støtte fra erfarne kolleger, men vi tror meget på, at nye inputs stimulerer og hjælper til at holde os skarpe. Vores daglige arbejde struktureres efter vores egenudviklede agile, SCRUM-inspirerede udviklingsproces.

Om dig

Vi forventer ikke, at du kan alting fra starten, men det er en fordel, hvis du har en baggrund i softwareudvikling og har stiftet bekendtskab med en eller flere af de teknologier, vi bruger. Det du ikke kender til i forvejen, skal vi nok lære dig. Vores favoritteknologier inkluderer:

  • Programmeringssprogene C++, JavaScript og python
  • Udviklingsværktøjerne Git, Jenkins, Ansible og Vagrant
  • Bibliotekerne Qt, OpenCL, Cuda, jQuery og Tensorflow
  • Operativsystemerne Windows, Linux og Mac OS X
     

Hvis du desuden har hørt om DICOM, DCMTK eller tilsvarende, er det en fordel. Vi stiller ikke nogen særlige uddannelsesmæssige krav, men en naturvidenskabelig uddannelse er en fordel, uanset om du er nyuddannet eller har været på arbejdsmarkedet i mange år.

Kontakt og yderligere information

Cercare Medical har til huse på Navitas på Aarhus havn. Navitas’ lyse lokaler og velfungerende, inspirerende miljø kombineret med vores humoristiske, afslappede og ekstremt vidende kolleger gør, at vi smiler om morgenen på vej til arbejdet og eftermiddagen går hjem fyldt med ny viden og energi.

Du kan få mere information om jobbet, kollegerne og Cercare Medical ved at kontakte Søren Boll Overgaard på boll@cercare-medical.com eller på tlf. 24 24 24 45.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.