Find job

Softwareudvikler

Du er uddannet softwareudvikler, datalog eller har anden relevant uddannelse.

Stillingen

MV-Nordic er en af de førende aktører på markedet for læse- og skrivestøttende værktøjer, og vi mangler en dygtig kollega, der er parat til at tage ejerskab og brænder for at skabe fremtidens software.

Vi udvikler og forhandler IT-produkter til brug både i skolen og på job, der hver dag gør en stor forskel for brugerne. Hvis du tiltrækkes af udfordrende og komplekse opgaver, forandringer, og det at arbejde med noget, som virkelig giver værdi og mening for mange, så har vi måske jobbet til dig.

Vi arbejder agilt, og vi lægger vægt på tværfaglighed og forståelse for mange forskellige faglige kulturer.

Dit fokusområde

Du vil organisatorisk indgå i udviklingsafdelingen, som består af fire teams, der udvikler vores programmer til en række forskellige platforme.

  • Udvikling og vedligehold af desktop applikationer til Windows og Mac.
  • Programmeringssprog du kan forvente at møde inkluderer, men er ikke begrænset til, C# og C++.
     

Forventninger til dig

  • Du er en kompetent og løsningsorienteret udvikler, der gerne holder dig opdateret med den nyeste teknologi.
  • Du brænder for at udvikle kode af høj kvalitet og sætter en ære i at komme i mål med dine opgaver via velovervejede løsningsforslag.
  • Du er vant til at arbejde med Git (eller lignende).
  • Erfaring med udvikling i Xamarin er en fordel, men ikke et krav.
  • Du har minimum et par års erhvervserfaring med anvendelse af C#.
     

Din person

  • Selvkørende, initiativrig og målrettet af natur
  • Positiv og konstruktiv af sind
  • God til at arbejde i teams
     

Bonus

Vi tilbyder et spændende job i et miljø med høje faglige kompetencer, en uformel omgangstone, men er samtidig forretningsorienteret og vi har et stærkt, socialt sammenhold.  

Som vores kollega vil du nyde gavn af:

  • En inspirerende hverdag, hvor du bliver en del af et vinderhold. Vores produkter er førende i branchen.
  • Et stærkt bagland med daglig sparring og support. Vi løfter sammen.  
  • Attraktive personaleforhold, blandt andet i form af 7 ugers ferie.
  • Vores lækre og sunde frokostordning, massage og sundhedssikring for alle medarbejdere.
     

Vi tilrettelægger desuden et grundigt introduktionsforløb til dig, når du starter, så du får de bedst mulige betingelser for at lykkes i jobbet.

Ansøgningsfrist

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

Forventet tiltrædelsesdato er snarest.

Kontaktinformation

For yderligere information om stillingen kan du kontakte udviklingschef Kristina Hussak. Du kan også sende en mail til kh@mv-nordic.com eller ringe på tlf. 65 91 80 22.

Ansøgningen sendes elektronisk sammen med eksamenspapirer til job@mv-nordic.com med mærket ”Softwareudvikler” i emnefeltet.

Om MV-Nordic A/S

MV-Nordic blev grundlagt i 1991 med hovedsæde i Odense og datterselskaber i Sverige og Norge. I dag er vi en del af den svenske børsnoterede softwarekoncern Vitec AB, der har hovedsæde i Umeå. Vitec-koncernen beskæftiger i dag ca. 500 medarbejdere, heraf omkring 100 i Danmark. Læs mere om Vitec-koncernen https://www.vitecsoftware.com/da/

Vi udvikler og forhandler software til kommunikation og læring, blandt andet læse- og skriveværktøjer til erhverv, uddannelsesinstitutioner, organisationer, offentlige myndigheder og virksomheder.

Siden august 2015 er vi Undervisningsministeriets leverandør af specialpædagogisk støtte (”it-rygsække”) til uddannelse.

Desuden er vi skandinavisk samarbejdspartner for LEGO® Education.

Læs mere om os på vores hjemmeside.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.