Find job

Transition Manager

Vil du være med til at arbejde med outsourcing af IT-infrastruktur og implementering af vore nye kunder, så er Atea Operations & Services din fremtidige arbejdsplads. Vi er allerede et stærkt hold, og vi søger endnu en stærk Transition Manager til at supplere vores team. Transition Manageren får ansvaret for at håndtere nye og eksisterende kunder, der ønsker at placere deres eksisterende IT-infrastruktur i nogle af de mest kyndige og erfarne IT-hænder på markedet.

Få succes som Transition Manager hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur

Som Transition Manager er det dit ansvar at sikre, at nye outsourcing-kunder sikkert og effektivt bliver implementeret i vores datacenter, og at transitionen foregår struktureret og planlagt i henhold til vores projektledelsesmodel.

Dine primære opgaver

Du samarbejder tæt med vores salgs- og solution designteams på tilbuds- og udbudssager. På implementeringsprojekter er de vigtige samarbejdspartnere vores Servicedesk, Datacenter Operations og End User Operations. Endelig vil du, sammen med medarbejdere fra Service Delivery Management, køre parløb over for kunder og sikre, at deres behov bliver tilgodeset i Transitionsprocessen.

Som Transition Manager er opgaverne, at:

  • Levere transitionsprojekter til den aftalte tid, inden for den afsatte økonomiske ramme og med den rette indholdsmæssige og tekniske kvalitet
  • Løbende håndtere og kommunikere med nøgleinteressenter internt og eksternt i organisationen
  • Etablere den fornødne risikostyring på aktuelle projekter
  • Varetage ændringshåndtering samt rapporterer fremdrift og status til styregruppe
  • Bidrage til og deltage aktivt i tilbudsarbejde
     

Om dig

Vi forventer, at du som minimum besidder følgende kvalifikationer:

  • Du er en erfaren og kompetent projektleder, der har 5+ års erfaring med større IT-projekter, gerne i forbindelse med IT-infrastruktur
  • Du har et uddannelsesniveau svarende til en videregående uddannelse eller tilsvarende kompetencegivende dokumenteret erhvervserfaring
  • Du har en formel projektlederuddannelse og/eller er certificeret i projektledelse, f.eks. IPMA, PMP eller Prince2
  • Du har en overordnet teknisk forståelse, som sætter dig i stand til at forstå og formidle projektleverancerne i en transition
     

Vi forventer, at du som person kan:

  • Planlægge og organisere – du evner at overskue komplicerede problemstillinger og prioritere opgaverne
  • Beslutte og iværksætte handling – du sikrer, at projektdeltagerne yder deres bedste, men samtidig er i stand til at skære igennem i udfordrende situationer
  • Kommunikere – du formår at kommunikere klart og effektivt med kollegaer og kunder, såvel mundtligt som skriftligt på både dansk og engelsk
  • Overbevise og påvirke – med din personlige gennemslagskraft og solide faglige erfaring er du i stand til at håndtere interessenter på alle organisatoriske niveauer samt påvirke centrale beslutningstagere
  • Nå personlige og arbejdsrelaterede mål – du er vedholdende, resultatskabende og har en forretningsmæssig indstilling
  • Udvise proaktivitet - du har en god situationsfornemmelse
  • Samarbejde – du er empatisk, tillidsskabende og god til at sætte dig i andres sted
     

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

Vi håber, du vil være med?

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Operation Execution Manager, Steen Nørgaard på tlf. 3078 0219.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 1. maj 2018. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.