Find job

Microsoft SQL Database Administrator

Ønsker du være en del af Danmarks førende IT outsourcing-forretning, hvor vækst og positive fremtidsmuligheder er på agendaen? 

Vi søger en erfaren, fokuseret og talentfuld Microsoft SQL Database Administrator til vores kontor i Aarhus. Du vil indgå i en gruppe af dedikerede teknikere, der beskæftiger sig med administration og drift af vores kunders miljøer. Sammen sikrer I, at miljøerne kører stabilt, og at kunden oplever en høj kvalitet i vores service.   

Jobbet  

Som Microsoft SQL Database Administrator i Itadel er du en del af en virksomhed i vækst. Det giver en masse spændende udfordringer og mulighed for at sætte dit præg på virksomheden. Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier og udvikle vores kunders services.   

Eksempler på dine arbejdsopgaver kunne være:  

  • Daglige driftopgaver, backup og restore 
  • Sparring i forbindelse med mere komplekse kundesager 
  • Fejlsøgning og forbedring af eksisterende installationer 
  • Hjælpe kunderne med at fejlsøge i deres installationer 
  • Indgå i problem management teams, som løser længerevarende problemstillinger hos kunderne 
  • Udarbejde procedure inden for et givent fagområde 
  • Udarbejdelse og vedligehold af SQL og Powershell scripts til automatisering.
     

Faglige kvalifikationer  

Du har 2-5 års erfaring som Microsoft SQL Database Administrator, og du vedligeholder løbende dine kompetencer. Du har gerne drifterfaring fra hosting-branchen eller større miljøer, og har du certificeringer af nyere dato på Microsoft SQL Server, er det bestemt en fordel. Derudover vil erfaring med et, eller flere, af følgende områder være et plus:  

  • MS Windows Server 
  • MS Windows cluster services 
  • MS Windows reporting services 
  • MS Axapta drift  
  • Automatisering via Powershell 
  • Azure og drift af løsninger implementeret i Azure 
  • VMware vCloud.
     

Personlige kvalifikationer 

  • Du er analytisk og struktureret. 
  • Du sætter en stolthed i din faglighed. 
  • Du kan balancere privat- og arbejdsliv. 
  • Du er som person positiv, konstruktiv, engagerende og handlekraftig. 
  • Du har stærke argumentationsfærdigheder, og arbejder ud fra et ideal om at beslutninger tages på baggrund af viden og saglig argumentation. 
  • Du er serviceminded, smilende og har et godt humør. 
  • Du har et stærkt drive og motiveres af driftsmæssige udfordringer. 
  • Du er interesseret i at uddanne dig og dele viden i Itadel som helhed, så vi bibeholder et højt teknisk niveau. 
  • Dokumentation af dit daglige arbejde er en selvfølge. 
  • Du mestrer engelsk i både skrift og tale.  
     

Afdelingsprofil  

Microsoft SQL Operation varetager sammen med Service Management de kunderettede funktioner. Vi er ansvarlige for vores kunders systemer, og har fokus på at levere proaktiv og professionel drift.  

Microsoft SQL Operation er et handlekraftigt og rutineret team, der er vant til at kommunikere og agere i et udfordrende miljø med stort ansvar for mange servere, processer og kunder. Teamet består af erfarne teknikere der levere professionel og kvalificeret service.  

Vi tilbyder  

Løn efter kvalifikationer samt attraktiv pensionsordning og helbredsforsikring.  

Mulighed for at være med til at forme afdelingen og mulighed for at dygtiggøre dig både ved hjælp af interne kurser og certificeringer hos f.eks. Microsoft. Itadel er på forkant med de nyeste teknologier. 

Vores kerneværdier er kompetence, hjælpsomhed og handlekraft. Det er ikke bare noget, vi siger. I praksis betyder det, at vi er skarpe på vores fagområder og parate til at investere, hvis det gør dit arbejde lettere og styrker løsningen. Det betyder også, at vi altid er klar til at hjælpe dig gennem pressede situationer.  

Kontaktperson  

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Allan Aaberg på aaf@itadel.dk.  

Om Itadel - en af Danmarks absolut førende it-outsourcing virksomheder

I Itadel tager vi ansvaret for driften af de kritiske it-platforme, som er afgørende hos nogle af de største virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi bygger og sikrer de vigtige systemer, som danske virksomheder bruger til at drive deres forretning. Og det er uanset om det er fysiske servere, cloud-løsninger eller en kombination.

I Itadel overkomplicerer vi ikke processer eller løsninger. Vores medarbejdere giver kunden ’fri’ til at koncentrere sig om sin kerneforretning. Vi vil tage det komplekse ud af it og gøre det simpelt for vores kunder at få den rette og sikre it-driftsmodel. Itadel er en virksomhed i vækst, og derfor er vi altid på udkig efter entusiastiske og dygtige medarbejdere, der har viljen og lysten til at gøre en forskel for vores kunder. Vi lytter til dine gode ideer, og vi støtter dig i at føre dem ud i livet.

Vi er over 300 medarbejdere, og vores omsætning nærmer sig en halv milliard. De fleste af os sidder på 
hovedkontoret i Aarhus, men vi har også et kontor i København. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.