Find job

Product Owner til Hotel Software

Brænder du for softwareudvikling? Og har du samtidig stor interesse for at løse forretningens udfordringer? Har du erfaring med analyser, use cases og user stories? Og har du lyst til at være med til at føre Spectra Systems til det næste niveau? Så kan du være den nye Product Owner, som vi leder efter.

Jobbet

Spectra Systems søger en Product Owner til vores organisation omkring produktledelsen. I rollen som Product Owner bliver du et vigtigt link imellem vores udviklingsafdeling og forretningen. Du vil blive ansvarlig for at oversætte helt overordnede forretningskrav til software designs, som kan implementeres i vores eksisterende produktportefølje og skabe stor værdi hos vore kunder. Helt konkret dækker processen over alt fra analyse, design, usability, kommunikation med mange forskellige interessenter - lige fra slutbrugere til udviklere og tredjepartsleverandører - til produktdokumentation og markedsføring af produkterne.

Stillingen er nyoprettet, og du vil i starten skulle bruge en del af din tid på at deltage i procesudvikling på tværs af afdelinger.

Vores ønskede tilgang til leverancer er en agil styreform baseret på SCRUM, og du vil derfor også naturligt få rollen som SCRUM Product Owner. Herunder vil du arbejde med at identificere de centrale use cases, skrive epics og user stories til udviklingsteamet, ligesom du vil være ejeren af produkt backloggen såvel som produkt roadmap. Du vil som SCRUM Product Owner få stor indflydelse på design og kvalitet af softwaren i tæt samarbejde med relevante interessenter.

Dine primære arbejdsopgaver

Mere konkret skal du:

  • kommunikere med interessenter og forstå forretningens krav, use cases og strategiske mål for nyudvikling
  • deltage i procesudvikling
  • være drivende på migrering af legacy-systemer
  • skrive epics og user stories til udviklingsteamet
  • skabe grundigt overblik, vedligeholde og prioritere produkt backloggen
  • være garant for, at produkt roadmap eksisterer og opdateres med fast interval
  • være koordinator for releaseplanen og samarbejde tæt med deployment-projektlederen
  • skabe tydelighed i releases
  • selv deltage i sprint reviews og give feedback samt sikre interessenternes involvering i reviews og tests
  • være ansvarlig for tekniske kontrakter med tredjepartsleverandører
  • skabe produktnyheder og være nyhedsmoderator
  • være ansvarlig for at opbygge stærke testprocesser og være garant for, at dette foregår på en fornuftig måde i forhold til leverancemodellen. 
     

Din baggrund

  • Du er allerede en erfaren Product Owner eller IT-projektleder med stor forretningsforståelse og erfaring med komplekse softwaresystemer. Du har tilstrækkelig teknisk baggrund til at forstå tekniske muligheder og begrænsninger.
  • Du er ekstrovert og en stærk og forhandlingsvant kommunikator på alle niveauer i organisationen.
  • Du har menneskelig tyngde og gennemslagskraft og evner at argumentere begrundet.
  • Du er analytisk stærk og kan overskue og gennemtænke komplicerede designs.
  • Du kan motivere og skabe commitment hos teamet.
  • Du har et godt humør og skaber et positivt miljø omkring dig.
  • Du er empatisk og tillidsvækkende, og du brænder for at bygge stærke relationer til dine interessenter.
     

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende hverdag, hvor du i samarbejde med højt kvalificerede kolleger er med til at løfte virksomheden til næste niveau.
  • Mulighed for fleksible arbejdstider
  • Frokostordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Ansættelsespakke med fleksibilitet i valg af:
    • Pensionsordning
    • Sundhedssikring
    • Ferie
       

Om os

Vi er i alt 30 medarbejdere med kompetence inden for større komplekse systemløsninger til internationalt orienterede virksomheder inden for hotelindustrien. Anerkendt for at være teknologisk førende med fokus på vores kompetencer og ansvarsfølelse over for kolleger og kunder. Vi er fælles om et uformelt og behageligt miljø i en solid virksomhed med en god historie.

Ansøgning og samtale

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt, hvorfor vi afholder samtaler løbende. Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Annika Skjødt, HR ansvarlig, på ansk@spectra-systems.com.
eller på tlf. 51 48 01 11.

Arbejdssted: Odense.

Vi modtager gerne din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.