Find job

Kære ASP.NET-webudvikler

Da en af vores betroede medarbejdere igennem 7 år, har valgt at søge nye udfordringer, glæder vi os til at byde dig velkommen i UMANO.

Du får stor indflydelse i vores virksomhed – hvor du bl.a. skal være med til at re-tænke og udvikle fremtidens webløsninger.

Hvem er vi

UMANO er en strategisk IT-, film- og designvirksomhed, som ikke er bange for at udfordre rammerne inden for design og brugervenlighed. Vi udfordre gerne de stor tunge IT giganter, med brugervenligt design, agile arbejdsproces og kort afstand fra idé til handling.

Det betyder, at en del store virksomheder, kommuner og ministerier har øjnene rettet mod en virksomhed som vores. Derfor leverer vi i dag løsninger til kunder fra Novo Nordisk til Københavns Kommune og Udenrigsministeriet - udover Zirkus Nemo:).

Hvordan bliver din hverdag hos os

Dine arbejdsopgaver vil primært være at deltage i udviklingsprocessen af igangværende og nye IT projekter, og varetage programmering og implementering i samarbejde med husets øvrige ansatte. Du får stor indflydelse på din egen dagligdag, og du vil også have mulighed for at arbejde hjemmefra.

Hvordan du komme i betragtning

Hvis du ser dig selv som værende en alsidig udvikler med en høj faglig profil, primært inden for ASP.NET,  og du eventuelt har en længerevarende IT-uddannelse som datalog, ingeniør, cand.it. eller lignende, er vi klar til at byde dig velkommen og blive dine nye kollegaer.

Andre forventninger

Du skal helst være selvstændig og initiativrig, og gerne have et drive inden for alle faser i udviklingsprocessen, fra idé, analyse, krav og design til programmering, implementering, dokumentation og go live. Det gør ikke noget, du er blandt de dygtigste inden for dit fag, eller lyst til at blive det – og er frisk på løbende at tilegne dig ny viden.

Du har erfaring eller stor erfaring med:?

  • MySQL
  • ASP.NET (primært VB, men også gerne C#)
  • Udvikling af webapplikationer
  • JavaScript og HTML/CSS
  • Forstår at kombinere din viden med usability
  • Sætter pris på et godt visuelt design.
     

Vi ser også gerne, at du er udadvendt og god til dansk, så du kan snakke med vores kunder. Det er derfor vigtigt, du er født på jorden og er et menneske.

Hvad kan vi tilbyde dig

Du får en fastansættelse i en meget human og spændende virksomhed, hvor vi gør en dyd af, at behandle alle lige og med respekt. Vi tror på en glad og positiv tilgang til hinanden, og at vi alle altid gør vores bedste.

Du kommer til at være en del af en medrivende arbejdsplads, hvor du får løn efter kvalifikationer og attraktive medarbejdergoder. Desuden er vi 3 ejere, som alle er familiefædre, er derfor meget bevidste om behovet for fleksibilitet, samt vægtning af familien.

Hvis ovennævnte har interesse, og du kan se dig selv hos os, så send en kortfattet ansøgning med vedhæftet CV, senest den 4. april 2018.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til Max Andersen på max@umano.dk eller ringe på tlf.: 3537 0776.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i UMANO.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.