Find job

Product Experience Designer til TV 2 UX & Digitalt produkt design

Hos TV 2 er vi dagligt i kontakt med 1 million danskere på tværs af vores digitale produkter, som tæller tv2.dk, TV 2 PLAY og apps som Nyheder, Sport, Vejr og tvtid. UX & designteamets formål er at arbejde med design som strategisk værktøj, både på tværs af vores digitale produktportefølje og i vores organisation. I praksis betyder det, at vores arbejde skal være til glæde for brugerne, til gavn for forretningen og muligt for udviklerne at realisere. Vi arbejder i en agil udviklingsorganisation med inkrementelle produkt forbedringer i tæt samarbejde med strategerne i product management og redaktioner.

Vi tilbyder

Som designer hos os i Odense vil du i 2018 have fokus på TV 2 PLAY på tværs af produkter. Der er store ambitioner for udviklingen af produktet og forretningen og med omkring 350.000 aktive brugere og over 10.000 stykker indhold samt seks livekanaler, på tværs af 6 digitale platforme og alle skærmstørrelser fra mobil til storskærm, er der nok at tage fat på.

Dertil får du mulighed for at:

  • Sætte dit præg på redesignprocessen og på produktet, stregerne er langt fra tørre endnu.
  • Udfolde elementer og oplevelser på tværs af platforme og skærmstørrelser.
  • Arbejde systematisk med styleguides og librarys.
  • Arbejde agilt og tæt på udvikling med 5-6 dedikerede udviklingsteams.
  • Arbejde sammen med +70 søde, dygtige og ambitiøse kollegaer om at forme såvel teamet som hele udviklingsafdelingen.
     

Vi forventer, at du agerer hjemmevandt inden for klassiske designdiscipliner, og at du:

  • Har en god streg og hurtigt kan gøre dine ideer forståelige og håndgribelige.
  • Arbejder struktureret og systematisk i Sketch eller invision, også med etablering af styleguides og librarys.
  • Tænker i designelementer, der kan anvendes på tværs af platforme med respekt for native designprincipper.
  • Kan bidrage til processen lige fra de indledende afsøgninger på konceptfasen og især være en aktiv del af detaljeringen og selve implementeringen.
  • Forstår at holde balancen mellem brugervenlighed og e-commerce fokus på fx konvertering, fastholdelse, churn minimering.
  • Ved hvor vigtigt micro-interactions er for brugeroplevelsen og for branded.
  • Har lyst til at bidrage til at etablere praksis og processer i afdelingen og generelt er problemløsende af natur.
  • Er detaljeorienteret med en sund grad af perfektionisme.
  • Har minimum to års erfaring med digital produktudvikling og samarbejde med udviklere.
     

Yderligere informationer

Arbejdsstedet vil primært være på Kvægtorvet i Odense, men også at tage med kollegaerne til TV 2 på Teglholmen i København op til én gang i ugen, da teamet er fordelt på begge lokationer.

Vi holder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist:

31. marts 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Maja Sørensen Raunbak, Chef UX & Digital Produkt Design
mail: mrau@tv2.dk
Tlf.: 3010 0201


TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab, der driver medievirksomhed på et kommercielt grundlag. Virksomheden står bag nogle af Danmarks mest populære tv-kanaler inkl. public service-kanalen TV 2 og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 SPORT, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI. TV 2 driver også en række digitale tjenester, bl.a. streamingtjenesten TV 2 PLAY, tv2.dk samt nogle af Danmarks største mobile apps. På tværs af platforme har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge - digitalt når vi ud til mere end én million danskere om dagen. TV 2 DANMARK A/S har en årsomsætning fra både reklame- og abonnementssalg på ca. 2,7 milliarder kroner, og virksomheden har omkring 1200 ansatte. Du kan finde yderligere information om TV 2 på omtv2.tv2.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.