Find job

IT Service Managere til Erhvervsstyrelsen

Har du lyst til at arbejde med Service Management, og har du mod på opgaver inden for leverandør- og kontraktstyring? Så er du måske én af vores nye IT Service Managere i IT Service i Erhvervsstyrelsen. 

Om stillingerne 

IT Service beskæftiger 20 medarbejdere, som supporterer og servicerer Erhvervsstyrelsens ca. 500 it-brugere. Styrelsens systemlandskab er komplekst med mange forskellige fagsystemer og forretningsapplikationer, hvoraf mange er egenudviklede. Vi har løsninger On Premise, outsourcet og i skyen. 

Dine opgaver som IT Service Manager vil bl.a. bestå af at: 

  • leverandørstyre vores mange løsninger 
  • administrere Delivery Management, SLA rapportering og fakturering 
  • administrere og implementere forandringstiltag 
  • sikre transition af services og systemer til produktion gennem deltagelse i projekter 
  • udfærdige driftsudbud og kontrakter 
  • facilitere CAB og driftsmøder  
  • samarbejde med Change Manager 
  • understøtte og udvikle forretningsprocesser 
     

Vi arbejder i et dynamisk miljø med afvekslende og en til tider meget hektisk, uforudsigelig hverdag.  

Om dig 

Vi forestiller os, at du har gennemført en relevant IT-uddannelse eller opnået viden på et tilsvarende niveau på anden måde. Derudover har du praktisk erfaring som Service Manager og har håndteret kontrakter/og eller udbud. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • er i stand til at levere kvalitet og overholde deadlines 
  • er struktureret og har godt overblik 
  • er vedholdende og evner at få tingene til at ske 
  • har gode samarbejdsevner, men også arbejder godt selvstændigt 
     

Om os  

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ca. 500 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på tre forskellige afdelinger rundt om i landet. De opslåede stillinger er placeret i København. 

Vi arbejder for, at virksomhederne kan skabe vækst og dermed de arbejdspladser, der er fundamentet for vores velfærd i fremtiden. I Erhvervsstyrelsen gør vi det nemmere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark. Vi bidrager til at skabe Europas bedste vækstvilkår gennem effektiv regulering, gode digitale løsninger, god adgang til erhvervsdata, moderne kommunikationsteknologier og internationalt samarbejde. Målet er højere vækst - gennem mindre bøvl, effektiv kontrol og bedre service. 

Vi kan tilbyde et varieret og udfordrende job med høj faglighed og mulighed for at arbejde selvstændigt i et stærkt fagligt miljø med gode kolleger. Vi bor i Dahlerups Pakhus ved Langelinie med udsigt over havnen. Vi har en uformel omgangstone, rig mulighed for at deltage i mange sociale aktiviteter og møde kolleger på kryds og tværs. 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk

Om ansættelsen  

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller HK med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelse på AC-overenskomst vil som udgangspunkt være som fuldmægtig, men for den rette kandidat kan indplacering som specialkonsulent være en mulighed. Der er tale om to faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte IT-Driftschef Per Falkenberg på telefon +45 35 29 11 79. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Helle Mørk Guldborg på telefon +45 91 33 70 37. 

Interesseret?  

Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg jobbet her” knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside på http://www.erhvervsstyrelsen.dk/jobs. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest onsdag den 14. marts 2018 kl. 12.  

Samtaler forventes afholdt i uge 12. 


Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.