Find job

Vendor/Solution Manager til end-to-end ansvar hos Danske Spil

Har du lyst til at drive videreudviklingen af et kernesystem med utallige integrationer til Danske Spils produkter? Og motiveres du af at drive hele processen lige fra forretningsspecifikation frem til en realiseret løsning, i et tæt samarbejde med eksterne internationale leverandører?

Du bliver en del af et ambitiøst multi sourcing-miljø med mange internationale leverandører. Dette stiller krav til et kompetent Vendor/Solution Management-team!

Danske Spil skaber dynamiske agile rammer, der skal sikre kunders spiloplevelser i fremtiden. Dette foregår i et kompliceret samspil mellem eksterne og interne leverandører. Vendor Management kædes sammen med den løbende produktudvikling, for at sikre et entydigt ejerskab af den fulde leverance ét sted – hos dig!

Du får ansvar for dit eget produktområde, hvilket vil sige styring af flere internationale eksterne leverandører samt koordinering af leverancer fra interne udviklingsenheder. Du får brug for dine kontraktuelle og relationsmæssige kompetencer samt dine evner som Product Owner og eventuelle erfaringer med teknisk produktudvikling.

Du får brede opgaver med ansvar for at:

  • Opbygge et effektivt Vendor Management framework
  • Forstå forretningens krav og få de teknologiske muligheder til at mødes, i et applikationsteknisk setup
  • Indtage Product Owner rollen herunder produktudvikle i samarbejde med Product Manager, Scrum master, IT-arkitekter og øvrige stakeholdere
  • Sikre at leverandører performer på konkrete leverancer ved at gå i dialog og følge op
  • Kende dine leverandører og deres risikobillede samt håndtere dette
  • Sikre strategisk udvikling af partnere
  • Facilitere mindre projekter i deres helhed, både internt og eksternt
  • Rapportere, kommunikere og være kontaktpunkt mellem forretning, leverandører og IT.
     

Om dig

Du kommer sandsynligvis fra en lignende stilling som Vendor og/eller Solution Manager eller du har erfaring fra en teknisk produktudviklerrolle.

Du har flere års erfaring i at samarbejde med eksterne leverandører og du har arbejdet med kontraktstyring i en IT/tele-virksomhed. Du er teknisk scenevant med stor forståelse for applikationer og du behersker både dansk og engelsk. Du har IT-management-erfaring og du er gerne certificeret i f.eks. ITIL, Prince2 og du behersker agile metoder.

Som person er du selvledende, robust og kan selv træffe beslutninger ud fra din solide forståelse af krav, muligheder og begrænsninger. Du er udadvendt og god til at opbygge relationer både internt og eksternt – samtidig har du en analytisk side, der gør dig i stand til at forstå komplicerede tekniske, juridiske og kommercielle problemstillinger. Du har et selvstændigt drive, men du er også en hold-spiller, som formår at spille andre gode og give sparring.

Dit kommende team

Du bliver en del af et Vendor Management team, der arbejder med selvstændige produktansvarsområder. Teamet består af 5 Vendor Managers inklusive dig samt en IT Category Manager/Procurement Manager, en Contract Manager og ikke mindst en faglig stærk afdelingschef.

Du tilbydes

  • Attraktive udviklingsmuligheder
  • Work-Life balance
  • 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage
  • Attraktiv pensionsordning (12 % betalt af Danske Spil)
  • 1,5 % i feriegodtgørelse og feriehuse
  • Sundhedssikring
  • Sportsforening
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og humor vægtes højt.
     

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Mariane Lind som varetager rekrutteringsprocessen og som kan kontaktes på mobil: 2044 9933 eller på mail mli@twins.net.

Send din ansøgning vedlagt CV, karakterudskrift og eventuelle anbefalinger på e-mail i pdf-format til mli@twins.net hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Da Danske Spil ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer de alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

I Danske Spil koncernen kan de som medarbejdere glæde sig over andres glæde. Overskuddet fra Danske Lotteri Spil fordeles som udlodningsmidler til blandt andet idræt, kultur, forskning og sygdomsbekæmpelse. Hver dag bliver der delt over 3,3 millioner kroner ud til glæde og til gavn for almennyttige formål i Danmark. De er ca. 400 dedikerede medarbejdere og ca. 4.500 forhandlere, der sørger for, at de dagligt leverer spil til alle danskere, hvad end de er til Lotto, Oddset, Managerspil, Poker, Casino, Bingo, Quick-skrab, spil på automater eller spillene på spilnu.dk og komogvind.dk. Koncernen består af seks selskaber: Danske Spil A/S, Elite Gaming A/S (spilleautomater), Danske Lotteri Spil A/S, Danske Licens Spil A/S, CEGO ApS og Swush.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Brøndbyvester

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.