Find job

It-udvikler med interesse i efterforskning til Nationalt Cyber Crime Center

Som it-udvikler i National Cyber Crime Center (NC3) er det din opgave at være den analytiske og skarpe it-hjerne, der i tæt samarbejde og dialog med it-efterforskerne kan afdække, hvilke it-efterforskningsværktøjer jeres kollegaer har brug for i deres efterforskningsarbejde på kort og lang sigt. 

Om jobbet

Dine opgaver er helt konkret, at du med høj kvalitet afdækker udviklingsbehov af it-værktøjer til efterforskerne, igangsætter og gennemfører udvikling af det nødvendige værktøj og implementerer det med den påkrævede og ønskede effekt. Udover de udviklingsområder du afdækker, kan opgavemikset være ad hoc eller on-demand af længerevarende projekter, afledt af efterspørgsel fra efterforskerne samt vedligeholdelse af eksisterende værktøjer. 

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor alle yder deres bedste for at løse en vigtig samfundsmæssig opgave. Din hverdag er præget af fordybelse i samarbejdet med fagligt stærke og dedikerede politiuddannede efterforskere, der sjældent giver op, før de i et konstruktivt fællesskab med dig, har fundet den helt rigtige løsning. 

Du bliver en del af NC3´s Innovation team, der består af både efterforskere og udviklere, hvis opgave er at følge og være på forkant af områder inden for den digitale kriminalitet. Vores mål er at udvikle løsninger til de sofistikerede digitale udfordringer både til NC3 internt samt til støtte for politikredsene.

Rigspolitiet og NC3 har en ambition om at være blandt Europas bedste it-efterforskningsenheder. Vi vil løbende udvikle løsninger, der kan understøtte nationale indsatser på et højt fagligt niveau. Det er denne ambition, du er med til at nå, med dine stærke faglige og personlige kompetencer.

Om dig

Din værktøjskasse er i orden enten med en uddannelse som Bachelor of Science (B.Sc) i datalogi/matematik/fysik, Cand.Scient. i datalogi eller Cand.Polyt i it. Din interesse er inden for udvikling, og det er en forudsætning, at du kan arbejde med Windows, Linux, PHP, Python, Mysql og Visual Studio. Du har derudover kendskab til C++, C#, Java, .Net eller lignende. Ydermere har du et godt kendskab til Docker og Elasticsearh samt Big Data-teknologier.

Du bliver inspireret af at opsøge dine kolleger, tale med dem, sætte dig ind i deres arbejdsområde og få ideer til, hvordan du med din dybe it-kompetence kan nørde dig frem til nye it-tekniske løsninger, der kan hjælpe dine kollegaer mange skridt videre i deres efterforskning. Du motiveres ligeledes af det lange seje træk, kan holde fokus og bevare overblikket, også når du er langt nede i it-maskinrummet og udvikle værktøjer. Du synes, at arbejdet i en politisk styret organisation er en ekstra interessant dimension i løsningen af dit arbejdsområde.

Herudover har du en analytisk og struktureret tilgang til opgaveløsningen, og du er samarbejds- og teamorienteret med god forståelse for, at medlemmerne af et team hver især bidrager ligeligt til den samlede opgaveløsning med deres forskellige kompetencer. Det er vigtigt, at du er psykisk robust, da du i et vist omfang ikke kan undgå at blive konfronteret med alvorlige forbrydelser.

Du taler og skriver flydende dansk samt har gode engelskkundskaber på et højt it-teknisk niveau.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Politiområdet, Ejby Industrivej 125, 2600 Glostrup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Torben Strand på tlf. 40 70 46 98. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Du bedes oploader alle dokumenter i pdf-format.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 15.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgning senest: 27-03-2018.

Politiområdet

Politiområdet består af cirka 700 medarbejdere med akademisk, politimæssig eller administrativ baggrund. Vi understøtter politikredsene med specialistkompetencer, driver forretningsudviklingsprojekter og løser desuden juridiske, strategiske og retningssættende opgaver. Politiområdet koordinerer blandt andet indsatserne mod rocker- og bandemiljøer, driver det nationale cyber crime center og de kriminaltekniske laboratorier samt har det overordnede ansvar for politiets beredskabs- og færdselsindsats. Politiområdet er organiseret i fem politifaglige enheder: Nationalt Forebyggelsescenter, Nationalt Færdselscenter, Nationalt Udlændingecenter, National Efterforskningsafdeling og National Beredskabsafdeling. 

Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Glostrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.