Find job

AX Supporter

Brænder du for at hjælpe kolleger og slutbrugere?

Riis Retail A/S er i Skandinavien førende inden for konceptudvikling, indretning og møbeldesign. Virksomheden omfatter værdikæden fra design til udvikling af butikskoncepter over produktion af møbler til nøglefærdige butikker. Riis Retail A/S arbejder med etablering af butikker for en række internationale brands i hele Europa og en lang række andre lande.

Til understøttelse af virksomhedens forretningsprocesser anvendes Dynamics AX 2012 R3. IT-afdelingen arbejder løbende med mange spændende AX-projekter og søger nu en AX Supporter. Du vil få reference til IT-chefen.

Du vil indgå i et velfungerende mindre IT-team, der i høj grad fungerer som en selvstyrende serviceenhed, som løser opgaver på tværs af koncernens selskaber. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at koordinere opgaver med øvrige kollegaer og samarbejde med eksterne AX-konsulenter/udviklere.

Arbejdsopgaver:

  • Supportere superbrugere og slutbrugere
  • Bidrage til fejlfinding på problemer i AX
  • Udarbejdelse af vejledninger, undervisning og uddannelse
  • Kravspecifikationer til udviklingsopgaver i AX i samarbejde med superbrugere
  • Deltagelse i AX-projekter
     

AX-erfaring og supportrolle

Der kan være flere indgange til jobbet, måske er du i dag superbruger i AX eller fungerer som AX-supporter eller lignende, men vi tror på, at succes i jobbet baserer på erfaring fra en tidligere supportrolle i AX. Du har et udpræget servicegen og formår at give professionel og konstruktiv support selv, når brugerne er frustrerede. Du er som person udadvendt, god til at lytte og kommunikere. Du er engageret, motiveret og følger altid opgaverne til dørs. Desuden er du velformuleret på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder dig

Et interessant job i en spændende virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Et godt team med gode professionelle kolleger i et uformelt arbejdsmiljø. En konkurrencedygtig løn der omfatter pension, kantineordning, personaleforening m.v.

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Manager, Peter Gura på telefon +45 22 10 27 90.

For at søge stillingen skal du sende din ansøgning og CV via nedenstående link snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og stopper processen, hvis den rigtige kandidat viser sig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Kolding

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.