Find job

Webaplikationsudvikler

Vil du være med til at understøtte DA’s digitale vision, og bliver du motiveret af at løse opgaver i tæt og kreativ dialog med brugerne og dine nærmeste kolleger? Så er det dig, vi står og mangler.

Lidt om os 

Vi er 10 it-kolleger, der arbejder med interne og eksterne udviklingsprojekter. Vi sikrer den daglige it-drift og stiller diverse web-applikationer til rådighed for vores medlemsorganisationer og -virksomheder. 

Vi er et in-house-team af udviklere, der arbejder agilt, projektorienteret i et stærkt fagligt miljø og med en uformel omgangstone. Gensidig respekt kendetegner måden, vi er sammen på både fagligt og socialt.

Lidt om jobbet 

Du skal være med til at udvikle og understøtte alle DA’s it-systemer, herunder DA’s digitale knudepunkt. DA er midt i en strategiperiode 2016-2020, hvor IT’s indsatsområder er:

  • Sikker adgange til it-services
  • Omskrivning af DA's medlemssystem, så det understøtter alle it-services, som vi stiller til rådighed for medlemsorganisationerne og andre samarbejdsparter
  • It-konsolidering af hjemtagede it-services
     

Dine kvalifikationer

Det er vigtigt, at du har et indgående bredt kendskab til udvikling med Microsoft.NET (C#) og webapplikationsværktøjer. 

Herudover har du en solid erfaring med:

  • ASP.NET MVC /WEBAPI 
  • Angular, TypeScript 
  • WCF, Entity Framework 
  • Agil udvikling / SCRUM 
  • Design patterns. Her under bl.a. Dependency injection, Repository/Manager pattern, 3-lags-model 
  • Unit- og integrations-test 
     

Det vil være en fordel, hvis du ydermere har kendskab til MSSQL og arbejde i Team Foundation Services (TFS). 

Lidt om dig 

Du har en forretningsmæssig og professionel tilgang til opgaveløsning. 

Du arbejder struktureret, selvstændigt og prioriterer vigtigheden af test og dokumentation. 

Du har et stærkt personligt drive, og du bliver motiveret af at skabe resultater – med en stærk ansvarsfølelse og forpligtelse over for de opgaver, du påtager dig. 

Interesseret?

Så søg stilling via knappen nedenfor og vedhæft CV, ansøgning samt andre relevante bilag.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.