Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Softwareudvikler med projektledergen

”Du står i spidsen for en udviklingsrejse inden for et nichesoftwareområde i vækst. Og så får du en todelt rolle med internationalt fokus og et tæt samarbejde med dygtige IT-kolleger i Makedonien og Norge,” fortæller country manager Line Weis Madsen.

Samtidig får du en god work/life-balance, fast base i Viby og en yderst konkurrencedygtig løn.

EcoOnline er en IT-virksomhed, der udvikler software fokuseret på at gøre håndtering og dokumentation af kemikalier så let og overskueligt som muligt. I en fælles database (ChemiControl) forbinder vi kemiproducenter, sælgere eller distributører af kemikalier med de virksomheder, der håndterer kemikalier som slutbrugere. Via databasen deles lovpligtige oplysninger om kemikalier, deres farlige egenskaber og anbefalede værnemidler. Således bliver virksomhederne i stand til at arbejde på forebyggelse og forhindre skader på mennesker og miljø ved brug af kemikalier.

Som softwareudvikler får du et tæt samarbejde med udviklingsafdelingen i Tønsberg i Norge, hvor vores hovedkontor er placeret samt vores eksterne samarbejdspartnere i Makedonien. Din primære rolle indebærer, at du arbejder på en række mindre og større vedligeholdelses- og udviklingsprojekter på vores system. Du retter derfor fejl, foretager justeringer og udfører mindre nyudviklingsopgaver – altsammen i tæt samspil med to kompetente udviklere i Makedonien, der er dedikeret til udelukkende at hjælpe dig.

Derudover bliver du på sigt involveret i andre projekter, eksempelvis et kommende projekt med integration og sammenlægning af to databaser.

Mindre projektledelse

En anden del af din rolle indebærer, at du – i tæt samarbejde med country manageren – står for håndtering og koordinering af daglige opgaver og projekter. Mere specifikt sørger du for tidsplanlægning og opgaveplaner, ligesom du koordinerer sprints og sikrer, at vi altid arbejder efter Scrum-principperne. Ydermere definerer og beskriver du opgaver til udviklerne i Makedonien.

”En af udfordringer er at kunne kommunikere med dygtige udviklere i Makedonien, og at du er i stand til både at udføre mindre vedligehold på systemet og samtidig stå for opgavestyring sammen med mig,” fortæller Line.

Vi holder hinanden til ilden

Du bliver en del af et nordisk miljø med kolleger og samarbejdspartnere i hele Skandinavien samt 7 udviklingskolleger i Makedonien. På kontoret i Viby bliver du mødt af 15 faste kolleger samt en gruppe studentermedhjælpere. Vi tilbyder sundhedsforsikring, madordning, massage og firmaarrangementer, og så tager vi work/life-balance meget seriøst.

”Vi har et rigtig godt team med en åben og bramfri tone, hvor vi godt kan lide at tage lidt gas på hinanden. Og så kan du mærke, at vi vil være de bedste, til det vi gør.” fortæller Line.

Du er ungdommelig, erfaren og energisk

For at få succes i jobbet har du en IT-teknisk uddannelse kombineret med minimum et par års erfaring fra en lignende stilling.

  • Du har erfaring med Microsoft-stakken i form af C# og .NET samt erfaring med SQL
  • Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med at køre IT-projekter efter SCRUM-principperne samt erfaring med REST API udvikling (JSON) og/eller Soap web-services (XML)
  • Det er også et plus, hvis du har erfaring med PHP og Laravel-framework samt kendskab til moderne JavaScript-frameworks – ellers er du interesseret i og villig til at lære det
  • Du begår dig på dansk og engelsk i skrift og tale

”Du skal have gode kommunikationsevner og være en social holdspiller, der har lyst til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø og humoristiske tone.” slutter Line.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps på 88 63 00 39. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Agnethe Taps

Tlf. +45 88 63 00 39
Mail: ata@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.