Find job

Web-udvikler til tv2.dk

Vil du være med til at definere fremtidens løsninger for tv2.dk? Så har du nu muligheden for at blive en del af tv2's udviklingsteam for web og CMS.

Teamet består af 12 stærke faglige profiler inden for agil web-udvikling. Vi er ansvarlige for kontinuerligt at forbedre oplevelsen på tv2.dk, og de redaktionelle værktøjer journalisterne bruger i deres daglige arbejde. Vi arbejder agilt på tværs af teams i tæt samarbejde med product managers og redaktioner. Her er højt til loftet, og vi sætter en ære i at innovere, når vi udvikler nye produkter. Vi har en dynamisk, transparent og agil kultur med stor frihed og ansvar.

Nøgleord for udviklingen: Node.js, React, Docker, unit tests, continuous delivery og agilt.

Jobbet

tv2.dk er et af Danmarks største sites, og det er vores job at sikre, at de cirka 1 million daglige brugere af vores digitale tjenester, på tværs af platforme, altid får en god oplevelse. Samtidig har vi også ansvaret for, at vores journalister har et solidt og velfungerende værktøj til at redigere og publicere indhold.

Du vil primært skulle arbejde med tv2.dk, hvor du vil:

  • udvikle i node.js- og React i en høj kvalitet, så du møder vores interne acceptkriterier for funktioner, robusthed, skalerbarhed og arkitektur
  • indgå i det agile tværfaglige team og bidrage til udviklingen af gode løsninger til tv2.dk igennem dialog og samarbejde på tværs af fagligheder
  • præge vores teknologivalg, processer og dine udviklerkolleger med dine indsigter
  • tage del i peer review af dine kollegers arbejde og dermed bidrage til en vidensdeling og en samlet stærk kodekvalitet
  • skrive unit og integration tests til dit arbejde
     

Faglig profil

  • Ét års– og gerne mere - erhvervserfaring med udvikling i Node.js eller andet asynkront udviklingssprog
  • Det er et plus, hvis du har arbejdet med
  • Unit tests og integration tests, frontend såsom React
     

Personprofil

  • du er struktureret og detaljeorienteret
  • du er holdspiller
  • du er selvstændig og ansvarlig
     

Ansøgningen og yderligere informationer

Arbejdsstedet er på Teglholmen i København.

Vi behøver ikke en ansøgning – send i stedet dit CV eller et link til din Linkedinprofil, hvis du er interesseret i stillingen.

Vi behandler kandidater løbende.

Ansøgningsfrist: 25. marts 2018

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Henrik Riis, Teamchef for Web og CMS
hrii@tv2.dk
Tlf.: 20 64 84 48


TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab, der driver medievirksomhed på et kommercielt grundlag. Virksomheden står bag nogle af Danmarks mest populære tv-kanaler inkl. public service-kanalen TV 2 og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 SPORT, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI. TV 2 driver også en række digitale tjenester, bl.a. streamingtjenesten TV 2 PLAY, tv2.dk samt nogle af Danmarks største mobile apps. På tværs af platforme har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge - digitalt når vi ud til mere end én million danskere om dagen. TV 2 DANMARK A/S har en årsomsætning fra både reklame- og abonnementssalg på ca. 2,7 milliarder kroner, og virksomheden har omkring 1200 ansatte. Du kan finde yderligere information om TV 2 på omtv2.tv2.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.