Find job

Application Manager med infrastruktur-kendskab

Falck Healthcare IT har ansvaret for drift, support, service og udvikling af IT-applikationer inden for Healthcare-området.

Velkommen til Falck Healthcare IT  

Som Application Manager i Falck Healthcare IT indgår du i et team af Application Managers med ansvar for, at infrastrukturen og applikationerne konstant lever op til forretningens behov og forventninger. 

Du kommer til at arbejde i feltet mellem forretning og teknik, hvor du forventes at bidrage med detaljeret viden om infrastruktur og applikationerne. Du skal tillige bistå med din tekniske indsigt og viden til at imødekomme forretningens kortsigtede og langsigtede behov, så applikationerne til enhver tid understøtter forretningen optimalt.  

Som Application Manager skal du i samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere tilse, at vores infrastruktur og applikationer udvikles og driftes i overensstemmelse med Falck koncernens IT Governance samt IT Sikkerhedspolitik. Du skal ligeledes i tæt samarbejde med flere af forretningens repræsentanter tage hånd om - og sikre - den løbende prioritering af aktiviteter og ressourcer.  

Dine primære ansvarsområder  

Et af dine hovedområder vil blive at varetage vores infrastruktur og i samarbejde med vores leverandør sikre, at vi har en løsning, der matcher vores behov. Vores infrastruktur er baseret på Microsofts løsninger.  

Et andet hovedområde vil være vores nye MS Dynamics CRM-platform, som er en af vores største applikationer og er essentiel for hele vores forretning. MS Dynamics CRM-platformen er strategisk valgt og bliver løbende udvidet. Du vil få en central rolle i vores team, som har ansvaret for platformen. Du forventes at bidrage til at løfte vores viden omkring konfiguration og optimal anvendelse af de mange muligheder som MS Dynamics CRM byder på.  

Nogle af de ansvarsområder du i praksis vil varetage er:

  • Incident- og Change-håndtering
  • Vedligehold og videreudvikling af driftsprocesser og dokumentation
  • Bestillinger af server, certifikater, DNS og firewall-ændringer 
  • Budgetplanlægning og -opfølgning 
  • Access management
  • Opfølgning af system, kontrakt og leverance ved hosting-leverandør  
  • Sikre at systemet lever op til IT-regler og -krav
  • Afdækning af forretningskrav og behov
      

Om dig  

Den rette profil til stillingen har minimum to til tre års erfaring fra en lignende stilling og er fortrolig med Best Practices inden for IT-Service og drift. Er du ITIL-certificeret, er det en fordel.  

Herudover forventer vi, at du besidder følgende faglige kompetencer:

  • Erfaring med Incident Management, herunder koordinering med forretningen og supportfunktioner  
  • Erfaring med Change Management, herunder kravspecificering, implementering og test i samarbejde med leverandører og forretningen 
  • Erfaring med leverandørstyring, herunder specificering af driftsmæssige krav samt opfølgning på Service Level Agreements. 
     

Det vil være en fordel med kendskab til MS Dynamics CRM, men det er ikke et krav.

Som person besidder du:

  • En stor forretningsforståelse og -interesse, kombineret med teknisk indsigt  
  • Gode samarbejdsevner, du er serviceminded, har humor samt godt humør  
  • En struktureret tilgang til dine opgaver, ligesom du tager selvstændigt ansvar for dine områder  
  • En høj eksekveringsfærdighed, dvs. at du altid følger dine opgaver helt til dørs 
  • Evne til at kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
     

Din arbejdsstil er kendetegnet ved, at du er energisk, proaktiv og befinder dig godt i et travlt miljø, hvor der konstant er mange bolde i luften. Som person formår du at håndtere mange komplekse problemstillinger, ligesom du på samme tid kan zoome ind og arbejde med detaljer efter behov. Du forstår at prioritere og skære ind til kernen af et problem og løse det på en struktureret måde. 

Vi tilbyder

I Falck Healthcare kan du forvente at få lov til at vokse og udvikle dig som Application Manager. 
Desuden kan vi tilbyde:  

  • Et spændende og udfordrende job i en international koncern
  • Et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af gensidig faglig og personlig respekt  
  • Positive kolleger og en uformel omgangstone  
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsplads  
  • Løn efter kvalifikationer, pension- og sundhedsordning 
     

Lokation: Falck Centeret, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV.  

Er du interesseret i ovenstående, så send os en ansøgning med relevante bilag.

Ansøgningsfrist: 25-03-2018.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Sabrina May Østenkær, Application Management, på tlf. +45 25529013.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.