Find job

Senior webudvikler med teamleder-potentiale

Jobbet

ForeFlight er et ledende amerikansk firma indenfor pilotapplikationer, der lever og ånder for at bygge fantastiske apps til. Vi leder efter en skarp, selvstændig og erfaren webudvikler, som vil være med til at bygge nye webapplikationer fra bunden og på sigt stå i spidsen for vores webudviklingsteam. Vi er en ung og energisk virksomhed, hvor software altid er hovedfokus, og vores motto er ”Talk is cheap, show me the code”.

Personen vi leder efter har erfaring med udvikling af Angular-baserede webapplikationer, gerne med en Microsoft-backend. Har du erfaring med hosting af webapplikationer i cloud-miljøer, eksempelvis Windows Azure, er det et plus.

Som senior webudvikler får du en ledende rolle i at opbygge vores nye webapplikationer. Vi har kunder i hele verden med høje krav til oppetid, hvorfor kvalitet og stabilitet er kardinalpunkter i vores produkter. Samtidig er vi kendt for vores innovative og cutting-edge produkter, som kræver en hurtig og effektiv udviklingsproces. Som senior webudvikler vil du stå i spidsen for at definere en arkitektur og processor, som sikrer, at vi når disse mål.

Jobbet er placeret i Odense. Hvis du er pilot, eller har et ønske om at blive pilot, er det et plus.

Uddannelse og erfaring

Vi leder efter en person med følgende baggrund;

  • Relevant IT-uddannelse på minimum kandidatniveau
  • Minimum 3-5 års relevant joberfaring
     

Tekniske kompetencer

Du matcher de fleste af følgende tekniske kompetence krav;

  • Javascript/Typescript på ekspertniveau
  • Angular ekspertniveau
  • Erfaring med Bootstrap CSS og HTML5
  • Erfaring med Microsoft Web stack’en, ASP.NET og ASP.NET Web APIs
  • Erfaring med Microsoft Windows Azure eller lignende cloud-baseret infrastruktur
     

Bonus kompetencer

Ved du noget om nedenstående, er det et ekstra plus.

  • Viden om flyvning / certificeret pilot
  • iOS-udvikling
  • Flyveplanlægning / optimering
     

Personlige kompetencer

Vi lægger vægt på en person, der kan genkende sig selv i nedenstående;

  • Lyst til at på sigt fungere som teamlead for et mindre webudviklingsteam
  • Gode samarbejdsevner
  • Struktureret og organiseret
  • Engelsk (mundtligt og skriftligt) på et godt niveau
     

Hvad kan vi tilbyde?

ForeFlight dyrker innovation og kvalitet, hvilket kommer til udtryk i vores højt respekterede produkter. Fra ende til anden er virksomheden ledet af personer med software baggrund, og software af høj kvalitet er derfor altid en prioritet.

Du bliver en del af et ungt og dynamisk miljø, der har kontorer i smukke omgivelser på havnefronten i Odense. Du får mulighed for at udvikle dig sammen med engagerede kolleger, som konstant udfordrer teknologien, hinanden og sig selv for at levere det ypperste resultat og fantastisk software.

Om ForeFlight, LLC:

ForeFlight udvikler den bedst sælgende iPad og iPhone app til private og professionelle piloter samt operatører indenfor luftfart. Vi har kunder i alle dele af verden, og vores software gør en forskel både i det daglige, samt når nøden er størst som under den nylige oversvømmelse i Houston. Vi har været i App Store siden dag 1, og er en af de bedst sælgende apps i App Store. Vi er kendte for vores exceptionelle UX og vores prisvindende software er højt respekteret indenfor hele luftfartsindustrien.

Ansøg

Kunne du tænke dig at komme og hjælpe os med at blive endnu bedre? Så send din ansøgning som PDF vedhæftet karakterer fra den seneste uddannelse. Send ansøgningen til emea-hr@foreflight.com. Venligst skriv i ansøgningen hvor du har set opslaget. Har du spørgsmålet til jobbet, kan du kontakte CTO Henrik Hansen på telefon 53 50 35 35.

Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdstid: 37 timer om ugen
Arbejdssted: Odense

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.