Find job

IT-arkitekt til DR Teknologi (virksomhedssystemer)

Er du en erfaren IT-arkitekt, som kan kommunikere klart med både forretningen og udviklere? Har du lyst til at arbejde med medier og teknologi? Og kan du godt lide et tæt samarbejde med de udviklere, der skal implementere dine tanker og ideér? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

DR Teknologi er i gang med at udvikle og implementere en arkitektur, der kan understøtte denne digitale transformation. Arkitekturen anvendes direkte eller i udviklingsprojekter indenfor f.eks. radio/tv streaming, mediearkiver, analytics og digital nyhedsformidling. Det er et grundvilkår, at arkitekturen skal være fleksibel og agil for at kunne tilpasse sig den hurtige udvikling.

DR har derfor brug for en skrap og ambitiøs arkitekt til denne store opgave.

Dine opgaver

Som digital arkitekt får du en vigtig rolle i udviklingen af DRs digitale fremtid og bliver en del af et ambitiøst center med et højt niveau. Dine opgaver omfatter:

  • Dialog med forretningen, hvor du afdækker de digitale behov og processer, som arkitekturen skal understøtte
  • Kommunikere og konkretisere arkitekturvisionen sammen med interne og eksterne udviklere
  • Deltage som sparringspartner i en række større IT-Udviklingsprojekter
  • Kig i krystalkuglen - hvor er den digitale medieudvikling på vej hen, og hvilke fremtidige behov skal arkitekturen i DR understøtte
  • Være systemansvarlig for en række af DRs store digitale flagskibe eks. Mediearkiv, Integrationsplatform, EPG mv.
     

Kvalifikationer

Du har en relevant videregående IT-orienteret uddannelse som f.eks. datalog, ingeniør, cand.IT eller lignende.

Dine kvalifikationer:

  • 2-3 års erfaring som IT-arkitekt
  • Erfaring med at arbejde med forretningsprocesser inden for digitale tjenester
  • Du har et solidt analytisk og metodemæssigt fundament
  • IT-faglig viden og praktisk erfaring med softwareudvikling
  • Du har erfaring med større og komplekse IT-projekter
  • Du er vant til at arbejde agilt
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på dansk
     

Som person:

  • God til at kommunikere med forretningen og tekniske specialister
  • Analytisk og struktureret med et solidt overblik i komplicerede sammenhænge
  • Løsningsorienteret, resultatorienteret og vedholdende
  • Fleksibel og kan navigere i en kompleks organisation
  • Du er robust af karakter og kan lide et godt samarbejde
  • Du skal trives med at udvikle dig sammen med organisationen. Du er ansvarsbevidst, loyal, energisk, har humor og er en god holdspiller. 
     

Arbejdssted

Du kommer til at arbejde i DR Byens meget smukke bygning på Amager, hvor metroen går lige til døren. 

Teamet 

Organisatorisk hører du til i Virksomhedssystemcentret, og får direkte reference til Centerchef Peter Larsen, som du kommer til at sidde tæt på. I Virksomhedssystemcenteret er der 3 teams med i alt 30 kolleger. Dem du kommer til at have mest med at gøre, er udviklingsteamet, hvor der sidder Java, C++ og .Net-udviklere. 

Du tilbydes:

  • Work-life balance med fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Fokus på løbende uddannelse efter ønske og behov og medindflydelse i hverdagen
  • Du bliver en del af en professionel og mangfoldig arbejdsplads med en uformel omgangstone 
  • Ekstra feriedage
  • En god kantineordning med betalt frokost
  • Pensionsordning
  • Du kommer ind i en virksomhed som er faglig stærk og som har det godt socialt
  • DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer de til at kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
     

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk.

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV snarest til cv@humanpoint.dk mærket: ”IT-arkitekt til DR Teknologi”. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om DR

DR (Danmarks Broadcasting Corporation) er Danmarks ældste og største elektroniske medievirksomhed. Virksomheden blev grundlagt i 1925 som en offentlig serviceorganisation. DR er en uafhængig, licensfinansieret offentlig institution omfattende fjernsyn, radio og onlinetjenester. 

DR står i en medievirkelighed, hvor dagsordenen sættes af den hurtige udvikling indenfor teknologi og medier, hvor teknologi og indhold smelter mere og mere sammen, og hvor udviklingen og mediebrugerne flytter sig hurtigt. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.