Find job

Qlik-seniorkonsulenter, Data Discovery

 

Vil du arbejde med nogle af de største Qlik-løsninger, være konsulent sammen med de bedste i branchen og arbejde for at levere den største værdi for vores kunder i hele Norden? Nu har du chancen for at blive en del af vores succes – bliv en del af CGI’s Data Discovery Team.

Din kommende arbejdsplads 

Hos CGI har vi momentum og overhaler mange af vores konkurrenter. Derfor har vores dygtige Data Discovery-team brug for flere stærke Qlik-konsulenter. Teamet er et af Danmarks største og mest dedikerede Qlik-teams, og vi har siden 2007 leveret adskillige løsninger på alle Qliks produkter. 

Som en del af CGI har vi adgang til en stor palette af ressourcer inden for alle grene af Business Intelligence og Enterprise Information Management-løsninger. Vores kunder spænder vidt fra mindre produktionsvirksomheder, telebranchen og offentlige instanser til de største uddannelsesinstitutioner.

Dit kommende job

Du vil blive ansvarlig for at arbejde tæt sammen med vores kunder for at forstå og analysere deres forretningsgange. Derudover forventer vi, at du: 

  • Sikrer, at vores løsninger på bedst mulige vis understøtter og styrker kundernes forretningsgange
  • Hjælper vores kunder med at klarlægge databehovet for at understøtte og optimere deres forretning
  • I samarbejde med dine kolleger og på baggrund af tilgængelig data designer de løsninger, som kunden har behov for, og som støtter deres forretningsstrategi
     

Derfor vælger vi dig

Du har en relevant uddannelse og gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk. Derudover har du erfaring som konsulent og trives med, i tæt samarbejde med kunderne, at kortlægge processer, behov, ønsker og udfordringer i forbindelse med projekter. Det er vigtigt for os, at du motiveres af at levere stærke innovative løsninger, at du udfordrer dig selv og trives med at vidensdele med dit topprofessionelle Qlik-team. 
Derudover ser vi gerne, at du har: 

  • Viden om og erfaring med et eller flere af Qliks produkter f.eks. QlikView, Qlik Sense, Qlik NPrinting, Qlik GeoAnalytivs m.fl. Alternativt, er du ekspert på andre lignende løsninger fra Microsoft eller Tableau
  • Mangeårig erfaring med QlikView – design af analyser, dashboards, dataloads og datamodeller
  • Bred erfaring med Qlik Sense – design af analyser, dataloads og datamodeller 
  • Erfaring med forskellige datakilder og SQL
  • God forståelse for Qliks produkter i forhold til den infrastruktur, som de er en del af hos kunderne
  • Erfaring med udvikling fra andre systemer, f.eks. webudvikling
  • Databaseviden og –erfaring
  • Viden om og erfaring med Data Warehouse 
  • Infrastrukturviden og -forståelse
     

Derfor vælger du os

Du får en helt unik chance for at være en del af et dynamisk, positivt og engageret team, som sætter vidensdeling og samarbejde højt, og kvalitetsleverancer til vores kunder endnu højere. Derudover vil du bl.a. få: 

  • Muligheden for at arbejde tæt sammen med meget erfarne kollegaer og kunder, som efterspørger og værdsætter kvalificeret sparring i mange aspekter af et projektforløb
  • Et team, som sætter pris på de individuelle træk, der tilsammen giver en stærk synergieffekt til vores fælles kompetencer 
  • Et team, hvor der opfordres til individuel frihed, respekt for hinanden og vores kunder og et fælles ønske om at skabe de absolut bedste løsninger for alle vores kunder
  • Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineforhold og en initiativrig aktivitetsforening 
  • Medejerskab af verdens 5. største it-servicevirksomhed gennem vores Share Purchase Program
  • En førende virksomhed med stabil vækst og en sund økonomi 
     

Har du spørgsmål? 

Du er velkommen til at kontakte Director Klaus Thers på telefonnr. 23 37 74 78 for mere information om jobbet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.