Find job

Senior BI-udviklere med fokus på MS Power BI

 

Vil du være en del af Nordens førende team inden for Business Intelligence? Vi tilbyder nu et spændende og udfordrende job som BI-udvikler. Hos os kan du blive mere end en medarbejder – du får muligheden for at blive medejer af verdens 5. største it-servicevirksomhed sammen med af dine nye kolleger. 

Din kommende arbejdsplads

Hos CGI er vi tæt på vores kunder, vi har momentum, og vi overhaler mange af vores konkurrenter. Vi har adgang til nogle af verdens mest avancerede og gennemtestede teknologier og har brug for endnu flere talentfulde medarbejdere, så vi fortsat kan indfri vores ambitioner om at vokse og samtidig være de bedste på markedet. Vi søger blandt andet flere BI-udviklere med fokus på MS Power BI.

Dit kommende job

Det er vigtigt for os, at du som medarbejder i CGI udvikler dig og bliver udfordret i de nyeste teknologier. Samtidig er vi ikke bange for at give vores medarbejdere ansvar. Hos CGI går udvikling og ansvar hånd i hånd. I dette job vil du bl.a. få ansvar for at: 

  • Oversætte kundens forretningsmæssige mål til løsninger, dvs. designe og udvikle BI- og rapporteringsløsninger lige fra projektscope, analyse, evaluering og benchmarking til support af forskellige tekniske BI-løsninger, rapporteringsværktøjer og platforme
  • Udvikle og implementere analytiske algoritmer og dataprocesworkflows
  • Sikre tekniske løsninger, der imødekommer (og måske endda overstiger) kundernes behov og forventninger
  • Lede små og mellemstore projekter, herunder planlægge projektaktiviteter, tildele opgaver i teamet, tracke og monitorere opgaverne samt arbejde tæt sammen med projektlederen
  • Deltage i presales og tilbudsarbejde, herunder udarbejde estimater og priser for kunder og interne projekter i samarbejde med salgs- og økonomiteamet
     

Derfor vælger vi dig 

Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelsesretning, men lægger vægt på, at du er proaktiv, lyttende, udadvendt og kan formidle selv svært tilgængeligt stof og komplekse løsninger. Nærmere bestemt kunne vi godt tænke os, at du:

  • Har stor ekspertise og udpræget praktisk erfaring med design og udvikling på tværs af hele processen lige fra Data Capture, Storage, Processing og Analytics til Visualization 
  • Er en teamplayer med stærke kompetencer og erfaring som BI-udvikler 
  • Har erfaring med integration af diverse datakilder på store Big Data-platforme 
  • Har praktisk erfaring med mindst 2-3 BI-rapporteringsløsninger 
  • Har erfaring med at styre og opbygge løsninger baseret på cloud-miljøer (AWS, MS, Azure osv.) 
     

Derfor vælger du os

Arbejdsglæde er altafgørende for både trivsel og succes. Derfor tilbyder vi i CGI ikke blot en god løn, men også attraktive arbejdsforhold, bl.a.: 

  • Stor fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv både til fordybelse, frihed og udvikling
  • Høj faglighed og professionalisme i et internationalt miljø 
  • Medejerskab af verdens 5. største it-servicevirksomhed gennem vores Share Purchase Program
  • Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineforhold og en initiativrig aktivitetsforening 
  • Et godt socialt miljø med stor respekt for hinandens faglige og personlige kompetencer
  • Et team af dygtige kolleger med godt sammenhold og en uformel omgangstone
  • Deltagelse i internt ERFA-samarbejde
  • En førende virksomhed med stabil vækst og en sund økonomi 
     

Har du spørgsmål? 

Du er velkommen til at kontakte Director, Stig Thougaard, på telefonnr. +45 20 72 14 56 for mere information om jobbet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.