Find job

Systemadministrator til hostingmiljø

- markedsledende vækstvirksomhed i Aarhus
 

Er du en solid ”håndværker” med et godt servicegen, som kan drifte, videreudvikle og supportere? Vil du arbejde i en markedsledende virksomhed inden for sit felt? Og vil du være med til at præge din egen stilling i en professionel og succesfuld virksomhed?

For vores kunde, som er en softwarevirksomhed i Aarhus med 55 ansatte, søger vi en erfaren og udviklingsorienteret Systemadministrator. Med reference til virksomhedens CTO bliver du organisatorisk forankret i systemfunktionen, som er tæt integreret med udviklingsfunktionen.

Du bliver en særdeles vigtig spiller på holdet, hvor du sammen med kompetente kollegaer får ansvar for drift, vedligeholdelse og udvikling af virksomhedens hostingmiljø. Et miljø, som består af Windows og Linux-servere, der kører på eget hardware. Systemfunktionen varetager samtidig en yderst professionel og serviceorienteret intern brugersupport. Opgaverne spænder vidt, da du kommer til at indgå som en integreret del af det samlede team, der leverer softwareløsninger til virksomhedens kunder. Det betyder, at der både er rene driftsopgaver som overvågning og problemløsning i serverparken. Men der vil også være opgaver som udspringer af softwareudvikling såsom etablering og installation af nye services.

Virksomheden tilbyder dig

Du får en særdeles spændende og betydningsfuld rolle med både faglige og personlige udviklingsmuligheder i en vækst-virksomhed. Alsidige og udfordrende opgaver i en flad og uformel organisation, hvor du vil få en bred kontaktflade til samarbejdspartnere, kunder og kollegaer. Store muligheder for at præge jobbet og udvikle dig inden for bl.a. sikker it-drift, risikostyring og beredskabsplaner. Som Systemadministrator er din arbejdsuge fleksibel, hvilket giver mulighed for en god balance mellem arbejde og fritid. Du tilbydes konkurrencedygtig gagepakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Forventninger til dig

  • Du har minimum 5 års erfaring med drift og administration af IT-infrastrukturløsninger
  • Du har en relevant teoretisk eller erhvervsfaglig IT-uddannelse – alternativt har du nået et teoretisk niveau igennem praktisk arbejde, kurser og lign.
  • Praktisk erfaring med IT-infrastruktur og netværk fra en større brugerinstallation, et IT-konsulenthus eller et hostingmiljø
  • Praktisk erfaring med Windows Server og/eller Linux samt virtualisering - fx VMware eller Hyper-V
  • Du har erfaring med personlig og telefonisk brugersupport.
     

Du er analytisk og har et struktureret arbejdsmønster, som gør dig i stand til at prioritere og håndtere flere opgaver ad gangen uden at miste overblikket, og i alt, hvad du foretager dig, har du fokus på kvalitet og sikkerhed. Det er desuden væsentligt, at du har lyst til at lære nyt og er teknologisk nysgerrig af natur. Du har en imødekommende og serviceorienteret adfærd og sætter en ære i at supportere og hjælpe interne brugere.

Om virksomheden

Vores kunde er en virksomhed, der er centralt beliggende i Aarhus, hvor der aktuelt er 55 dedikerede medarbejdere, som hver dag fokuserer på relevant og brugervenlig innovation. Virksomheden har gennem en længere årrække specialiseret sig i at udvikle og levere branchespecifikke softwareløsninger. Der udvikles unikke værktøjer inden for salgs- og markedsførings-systemer baseret på unik brancheindsigt. Virksomheden drifter kundeløsningerne i sit eget hostingmiljø med ca. 40 virtuelle servere og tilhørende udstyr. Virksomheden er markedsleder inden for sit felt i Danmark og vokser i Sverige, Norge, Finland og England.

Tiltrædelse

1. maj 2018 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning:

Vi vurderer løbende kvalificerede ansøgninger til stillingen, hvorfor vi opfordrer dig til at fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen:

Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm  på telefon 4085 5044 for yderligere information - passer det dig bedst, er du velkommen mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 på hverdage.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.