Find job

IT-specialist med projekterfaring og udviklerkompetencer til intern IT

KPMG er et globalt netværk af konsulentfirmaer, som leverer rådgivning, revision og skattevejledning i 156 lande, med over 189.000 medarbejdere og med en samlet omsætning på mere end $25,4 milliarder (2016 regnskabsår). Verden over er KPMG-ansatte drevet af det samme stærke formål og fokuseret på at skabe tryghed og bidrage til forandring. I KPMG Danmark er vi i gang med at omdefinere, hvad det vil sige at være et konsulentfirma. Vi kombinerer dyb indsigt i danske og nordiske forhold med stærke globale perspektiver og udfordrer konventioner ved at arbejde på tværs af rådgivning, revision og skat. Vi har et agilt setup og en virksomhedskultur præget af stor entreprenørånd med mere end 500 medarbejdere, som arbejder sammen for at skabe værdi for vores kunder og hjælpe dem med at gribe fremtidens vækstmuligheder i Danmark og i udlandet.

Vores kundebase består af mere end 1000 virksomheder som spænder fra opstartsvirksomheder til store børsnoterede selskaber, og vi hylder diversitet både blandt vores kunder og vores medarbejdere.

Brænder du for at organisere og drive interne IT-projekter i en virksomhed i kraftig vækst?

Har du erfaring med programmering og kan kombinere en teknisk tankegang med kvalitetsbevidsthed og ønsket om at være med til at videreudvikle vores services? Så er du måske vores nye kollega.

Du bliver en del af en IT-afdeling på 8 medarbejdere. Vi håndterer support og drift, samt er i tæt dialog med resten af forretningen om udvikling af den eksisterende platform. Vi er ansvarlige for interne IT-projekter og samarbejder med andre forretningsområder omkring implementering af systemer generelt. Vi kvalitetssikrer den del af projektet som IT er ansvarlig for, hvis projektet ejes af en anden del af forretningen.

Omgangstonen i IT-afdelingen er uformel, åben og ærlig. Der er fokus på en balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der udvises respekt for hinanden, og vi hjælpes ad, når tiden er knap, og opgaverne er mange.

Om jobbet:

Du kommer til at varetage mange forskellige opgaver. En stor del af din tid vil gå med at drive IT-projekter og få etableret rammerne omkring dette. Du er ansvarlig for dokumentation ifm. implementering af nye systemer. Du vil tage ansvar for IT-sikkerhed i evaluering af businesscases, og du vil være systemejer af flere interne systemer. Du vil også komme til at arbejde med powershell/vba for automatisering af arbejdsgange.

Om dig:

Du forstår forretningsprocesser og er god til at kommunikere og skabe relationer til vigtige stakeholders. Du kan kommunikere tekniske IT-betingelser til dine kollegaer. Du er proaktiv, selvdrivende og god til at sætte dig ind i kunders behov.

Du er serviceminded og udadvendt med en positiv tilgang til alle slags opgaver i et arbejdsmiljø, hvor forudsætninger og prioriteter ændrer sig løbende. Du er analytisk, struktureret og har en metodisk tilgang til opgaver.

Du ønsker at være med til at skabe rammerne for, hvordan interne IT-projekter køres i en ung virksomhed. 

Derudover forventer vi at du har:

  • 4+ års erfaring med at arbejde i en intern IT-afdeling
  • Erfaring med ITIL – gerne certificeret
  • Erfaring med ISO 27001
  • Erfaring med programmering
  • 3+ års erfaring med projektledelse
  • Gode kommunikationsevner i skrift og tale på dansk og engelsk
  • Solidt kendskab til MS Exchange, Outlook og Office generelt. 
  • Erfaring med SharePoint 2013 eller nyere
  • Erfaring med Office 365, SQL og GDPR (persondataforordning) er en fordel.
     

Mere information?

Ansøgningsfristen er 22. april 2018 og der vil afholdes samtaler løbende. Stillingen vil derfor blive lukket ned hvis vi finder den rigtige kandidat. Hvis du har supplerende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maria Christensen, Head of IT +45 20234037 eller mariachristensen@kpmg.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.