Find job

Head of Development

Vores R&D division søger nu en ambitiøs Head of Development.

Stillingen  

Til vores R&D division søger vi en erfaren Head of Development. Du får ledelsesansvaret for et område med flere udviklingsteams, som tilsammen varetager udviklingen og løbende vedligeholdelse af en væsentlig del af Edlunds samlede pensionsløsning. Vi arbejder efter agile principper i de enkelte udviklingsteams, som hver størrelsesmæssigt er på mellem 5-12 medarbejdere, og du får det overordnede ansvar for områdets softwareprodukter. De enkelte udviklingsteams, hvoraf en række er distribuerede, har en leder tilknyttet, og din ledelsesopgave omfatter ledelse af ledere.  

Stillingen er i krydsfeltet mellem personaleledelse, leveranceansvar og koncept- og procesudvikling, med hensigten at lede og understøtte dine ledere, frem mod en bedre løsning af opgaven. Du delegerer og involverer dine medarbejdere, for at understøtte en høj trivsel, og for at opgaverne løftes i flok. 

Du bliver en del af en løbende transformation, der med udgangspunkt i en agil kontekst og ledelsesmodel styrker dit team og faciliterer et samarbejde, der gør medarbejderne selvledende og sætter retningen for, at vi kan udvikle vores domæne og platform inden for liv og pension. 

Du står for kontinuerligt at udvikle dit områdes technical excellence, og således videreudvikler og udbygger du Edlunds systempalette på pensionsområdet. Paletten omfatter løsninger, der er i bred anvendelse hos vores eksisterende kunder. 

Du sikrer ligeledes den løbende drift, den høje trivsel og den kontinuerlige medarbejderudvikling. 

Den rigtige kandidat vil få mulighed for at prøve kræfter med en unik ledelsesstilling i en ambitiøs virksomhed i positiv udvikling, og som i forvejen har et solidt fodfæste i det danske pensionsmarked, som grundlag for videre vækst. Vores løsninger bygger på Microsoft teknologistakken, og vi anvender de nye teknologier og modeller i vores udvikling.  

Du bliver en del af R&D’s øverste ledergruppe på 5 ledere, og får reference til direktøren for R&D. Rent fysisk vil du sidde i vores hovedkontor på Frederiksberg. 

Personen

Du kommer med en relevant IT-uddannelse inden for f.eks. Informationsvidenskab, ITKO, Datalogi, Softwareingeniør eller lignende kombineret med den nødvendige ledelseserfaring. Du er vant til at lede en softwareleveranceorganisation og har et vidensniveau om softwareudvikling, der sætter dig i stand til at lede og understøtte softwareprojekter samt konceptudvikle.  

Vi ser gerne, at du har en IT-teknisk baggrund, så du kender til moderne IT-udviklingsplatforme og udviklingsværktøjer, samt at du har erfaring med implementering og drift, af Enterprise IT-løsninger Det er ikke afgørende, hvilke platforme og værktøjer du har erfaring med. Det er derimod vigtigt, at du hurtigt kan sætte dig ind i et nyt setup.

Du har erfaring med personaleledelse og projektledelse og forstår kunsten at understøtte og coache, rettere end at styre dine medarbejdere. Det er afgørende, at du kan begå dig i et agilt miljø, og at du kan bidrage til udformning af koncepter og gode processer. Du kan holde interessenters behov for øje, både i forretningen og hos kunder, og du er i stand til at omsætte disse behov til gode softwareløsninger. Som person er du relations skabende, innovativ, kreativ og du forstår at holde det store overblik til gavn for dine teams og forretningen. 

Udviklingsleverancerne sker i tæt samarbejde med den øvrige R&D-division, samt vore Product Management og Professional Services organisationer, hvorfor dine samarbejdsflader vil favne bredt. Det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og trives med at skabe resultater, i samarbejde med andre.  

Du kommunikerer præcist og forståeligt om tekniske og komplicerede emner, samt godt med både eksterne og interne interessenter, på alle niveauer. Dansk og engelsk i skrift og tale er et krav  

Du har et stærkt værdisæt, men er samtidig ydmyg over for din egen rolle, da vi lærer af vores fejl. Men ligeså vigtigt er det, at du kan navigere i et komplekst miljø og være en god og stabil rollemodel, som dine medarbejdere har lyst til at følge og læne sig op ad. Og så forventer vi, at du kan se dig selv i stillingen i en længere årrække. 

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring inden for liv- og pensionsområdet. 

Du bliver værdsat  

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv.  


Om Edlund A/S 
Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 260 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 20 år på markedet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.