Find job

Forretnings- og projektkonsulent

- markedsledende IT-brancheløsning til salg og produktion af køkkenløsninger.

Vi søger for Logodan IT A/S i Silkeborg en Forretnings- og projektkonsulent, som finder det udfordrende at være kundens strategiske sparingspartner og rådgiver inden for en markedsledende IT-brancheløsning til salg og produktion af køkkenløsninger. Du bliver en vigtig spiller på et særdeles kompetent hold som rådgiver, udvikler og leverer avancerede løsninger.

Som en del af kompetent team med 5 medarbejdere bliver du ansvarlig for videreudvikling af udvalgte kunder, som allerede anvender, eller som potentielt med fordel kan anvende, virksomhedens markedsledende system til design og produktion af køkkenløsninger. Du skal arbejde med behovsafdækning, udarbejdelse af løsningsforslag og tilbudsgivning mht. specifikke kundebehov i tæt samarbejde med afdelingens udviklere. Efterfølgende skal du i samarbejde med kunden og dine udvikler-kollegaer udarbejde en detaljeret plan for alle projektforløbets faser med udvikling, test, implementering og idriftsætning. Du vil herefter blive ansvarlig for at styre projektet i mål efter den fastlagte plan under hensyntagen til både aftalte og nødvendige korrektioner.

Der tale om en særdeles alsidig stilling, som også vil indebære deltagelse i roadmap aktiviteter, dvs. forbedring af den eksisterende løsning, planlægning og deltagelse i kundeseminarer samt afholdelse af instruktionskurser for kunder.

Virksomheden tilbyder dig:

At blive en del af et forretningsområde i vækst hvor du bliver ansvarlig for flere større kendte kundevirksomheder, der befinder sig i branchen for salg og produktion af køkkenløsninger. Kunderådgivning relateret til både forretningsudvikling og effektivisering af processer gennem udnyttelse af teknologiske muligheder med henblik på at finde de rette kundeløsninger. Udfordrende konsulentopgaver i et miljø med høj faglighed og professionalisme, hvor du har stor fleksibilitet i din planlægning af arbejdsdagen. Særdeles gode personlige og faglige udviklingsmuligheder. At blive en del af en passioneret og samarbejdsorienteret virksomhed, der brænder for at skabe værdiskabende løsninger for sine kunder.

Du tilbydes naturligvis en god gage og pensionsordning, som modsvarer dine kvalifikationer.

Virksomhedens forventninger til dig:

Du har nogle års erfaring fra en lignende rolle og en relevant teoretisk uddannelse. Du har solid erfaring med IT-forretningsløsninger og projektstyring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med produktionsstyring. Du har en analytisk og strategisk tilgang, og du kan effektivt analysere komplicerede forretningsprocesser. Du er i stand til at udarbejde løsningsforslag og beskrivelser, der gør det muligt for virksomhedens udviklere at omsætte disse til funktionelle og værdiskabende forretningsløsninger. Du formulerer dig professionelt på dansk både mundtligt og skriftligt.

Som person er du handlings- og forretningsorienteret. Du er tillids- og relationsskabende og behersker kommunikationens kunst. Du er serviceminded, pragmatisk og løsningsorienteret.

Tiltrædelse: 1. maj 2018 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning: Vi vurderer de indkomne ansøgninger til stillingen løbende, hvorfor vi beder dig fremsende din ansøgning snarest muligt.

Yderligere information om stillingen: Du er meget velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Jens Peter Holm på telefon 4085 5044 for yderligere information - passer det dig bedst, er du velkommen mellem kl. 17.00 og kl. 20.00 på hverdage.


Logodan IT er et IT-konsulent- og systemudviklingshus med 31 medarbejdere, der er beliggende i naturskønne omgivelser i Silkeborg. Siden 1978 har virksomheden udviklet software til industrien og i dag hjælper Logodan IT-virksomheder med at udvikle og integrere brugervenlige IT-systemer til branchespecifikke områder.

Virksomheden har det seneste år brugt meget stor energi på at klarlægge og realisere sin vision, mission og værdier. Virksomheden arbejder hver dag intensivt på at forbedre og forandre IT-industrien.

Vision: Logodan IT vil være kendt og anerkendt for at skabe den bedste it-virksomhed i Danmark.

Mission: Logodan IT udvikler IT-løsninger, der skaber værdi for kunden – understøttet af unikke kompetencer.

Værdier: Logodan IT har et stærkt forankret værdisæt, som definerer virksomheden som leverandør af IT-løsninger, som samarbejdspartner og som arbejdsplads.

Læs mere om virksomheden

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.