Find job

IT-infrastrukturspecialist – netværksdrift

Brænder du for konfiguration, administration og servicering af en ”state of the art”-it-frastruktur, så har vi jobbet til dig.

Glostrup Kommune søger en dygtig it-specialist til at videreudvikle og vedligeholde vores it-infrastruktur og applikationsportefølje. Dit job bliver at vedligeholde og administrere vores netværk og firewalls.

Du har erfaring og uddannelse indenfor netværksadministration og fejlfinding indenfor større og komplekse netværk. Du er hjemme i routning, swithcning samt trådløse netværksteknologier. Du er gerne certificeret i Cisco-produkter og Cisco-platforme eller tilsvarende. Firewall-regler, netværkssegmentering og VPN-forbindelser er også kendt stof for dig.

Din kommende afdeling - it-afdelingen

Vi er en it-afdeling på 10 kollegaer, og vi dækker alle flere ansvarsområder. Måske har du også erfaring med telefonisystemer eller Windows-serverteknologier, som et af dine andre specialistansvarsområder? Alle i afdelingen arbejder med applikationssupport og -drift.

Vi ønsker os en kollega, der ser nye teknologier og platforme, som muligheder for at binde forretningen og it bedre sammen, samt en mulighed for dig for at holde din faglige og personlige udvikling ved lige.

Du er vant til at arbejde både selvstændigt og i mindre grupper afhængigt af opgavens karakter. Der vil ofte være en tæt brugerinvolvering, og du har derfor ofte en kundeorienteret og udadvendt funktion.

Vi tilbyder

Hos får du spændende og alsidige faglige opgaver. Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier og strategier. Glostrup Kommune arbejder efter en Microsoft- og Cloud-strategi.

Du vil blive en del af en it-afdeling og et fagligt fællesskab, hvor vi prioriterer sparring og uddannelse højt. Du får muligheden for at deltage i vores produkter og systemers fulde livscyklus – dvs. fra ”vugge til grav”.

Vi er en it-afdeling, der dækker alle de klassiske discipliner med fokus på høj kvalitet i vores drift, projekter og it-support. Vores driftsmiljø er en kombination af on-premise ydelser, hostede ydelser samt cloud-services. Projekter som SfB/Microsoft-teams, MDM & MAM, samt nye ITSM-processer og -system, venter lige rundt om hjørnet.

Du bliver en vigtig del af it-afdelingen, hvor vi drifter og servicerer it-arbejdspladsen for Glostrup Kommunes ca. 2200 ansatte. Vi har b.la. ansvaret for over 1600 pc’er, 450 applikationer, hele LAN og WAN-netværket som bla. omfatter ca. 1.000 trådløse AP og 500 switche på over 150 adresser, samt mere end 10.000 support sager om året.

It-afdelingen er en serviceorganisation, som er sat i verden for at hjælpe vores brugere og kunder. Vi leverer it-services med et smil og godt humør.

Ved større projekter arbejder vi ofte sammen med kolleger fra andre afdelinger i centeret. Eksempelvis digitalisering og kommunikation som er med til at styrke kvaliteten af vores samlede løsninger.

Dit kommende center

Center for Digitalisering, Kommunikation og Projekter er et kompetencecenter under kommunaldirektøren og består af en velfungerende blanding af konsulenter og tekniske medarbejdere. Vi vil kendes på en god service og høj faglighed indenfor vores mange funktioner.

It-afdelingen er organiseret under Center for Digitalisering, Kommunikation og Projekter (CDK). CDK er et kompetencecenter, der består af i alt 20 medarbejdere fordelt på tre teams: digitalisering og projekter, kommunikation og it-service. Som kompetencecenter er det vores opgave, at hjælpe og inspirere administration og kommunens institutioner til at løse deres opgaver bedst muligt.

Vi arbejder med digitalisering, kommunikation, organisationsudvikling samt it-service og sikkerhed. Centeret driver forandringsprojekter på tværs af organisationen, gennem organisationsudviklingsprojekter understøttet med god kommunikation og effektiv it-service.

Læs mere om ”it-infrastrukturspecialist- netværksdrift” profilen, og de konkrete opgaver du skal løse på:

http://www.glostrup.dk/glostrup/job-i-kommunen/ledige-stillinger/it-specialist-netvaerk

Få mere af vide

Du er velkommen til at kontakte IT-chef Morten Havkrog på ”Morten.Havkrog@glostrup.dk”, direkte tlf. 4323 6326.

Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring. Vi forventer et lønniveau på mellem 38.000-44.000 kr. om måneden plus ca. 17% i pension.

Sådan søger du

Send ansøgning og dokumentation, så vi har den senest torsdag den 3. april kl. 12.00. Søg stillingen via "søg jobbet her."

Vi holder første runde ansættelsessamtaler 9., 10. og 11. april 2018. Du kan læse mere om organisationen og om vores personalepolitik på www.glostrup.dk

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Morten Havkrog
IT-chef
morten.havkrog@glostrup.dk
Tlf.: 43 23 63 26

Ansøgningsfrist:
3. april 2018 – klokken 12.00

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Glostrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.