Find job

UX-designer med talent for grafisk design til fremtidens digitale kundeoplevelser

Vil du være med til at skabe digitale kundeoplevelser til 1,2 mio. danskere? Vil du være med til at forme PFA's komplekse UX-rejse, som skal gøre PFA's digitale løsninger lettilgængelige og værdiskabende for kunderne? Måske er du den UX-designer, vi søger i PFA.

Du skal være med til at søsætte fremtidens digitale kanaler i PFA

Du bliver en del af Digital i Kommerciel Udvikling. I Digital har vi ansvaret for udviklingen og optimeringen af vores digitale løsninger. Som UX-designer skal du være med til at præge, hvordan kunderne interagerer med PFA på tværs af digitale touch points og devices. Vi arbejder agilt i SAFe-rammeværket, og du er med i hele cyklussen - fra de første koncepttanker til konkret udvikling af lettilgængelige løsninger til kunderne i tæt samarbejde med de agile teams, kontinuerlige analyser og iterationer. Dine væsentligste opgaver bliver:

  • at være med til at sikre digital forretningsmodning
  • at inddrage kunder som en naturlig del af vores udvikling
  • at være med til at sikre modning af kundeoplevelse i forhold til samspillet mellem lukkede og åbne sider
  • at sikre markante løft i kundernes oplevelse, når de besøger vores digitale kanaler
  • at bidrage til lifecycle management i udviklingen af de digitale løsninger
     

Du har erfaring med digitalt design og har lyst til at arbejde agilt

Vi forventer, at du:

  • er kandidat med en UX-relevant uddannelsesbaggrund og har mindst et par års erfaring med UX-digitalt design
  • har kompetencer inden for grafisk design/interaktionsdesign
  • har erfaring med UX-værtøjer som fx Axure, sketching, invision og designsprints
  • har erfaring med analyse af kvantitative og kvalitative data, UX-metoder som user journey, user story maping, service blueprints og brugertest
  • har prøvet at arbejde agilt og har gode faciliterings- og kommunikationsevner
  • har erfaring med mobil-, web-, apps-, iOS- og Android platforme
     

'Vi leder efter dig, der føler dig tilpas i rollen som UX-ekspert og kan rådgive dine kolleger om kommercielt og kundedrevet designfokus. Du er ambitiøs og kan sætte foden ned og sætte retning, men du forstår også at give plads, så andre kommer med på UX-rejsen. Du er en udadvendt og stærk stakeholder manager, og så arbejder du struktureret og proaktivt,' siger leder af Digital, Anja Næsborg.

I dit nye team er der plads til diversitet

Vi er samlet set 20 kolleger med forskellige roller i forhold til udviklingen og løbende forbedring af PFA's digitale kanaler. Vi spænder fagligt meget bredt, og sammen med de øvrige UX'ere, product owners, forretningsanalytikere og udviklere skal vi matche kundernes mangfoldighed. Vi tror på, at de bedste løsninger findes på tværs af forskelligheder. Du kan se frem til stor UX-indflydelse i løsningerne, fuld udnyttelse og udvikling af dine kompetencer, sociale og passionerede kolleger, en uformel omgangstone og plads til diversitet.

Som medarbejder i PFA bliver du en del af en engageret og ambitiøs arbejdsplads. Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt samarbejde i hverdagen såvel som din personlige udvikling. Herudover har vi et væld af sociale aktiviteter, du kan deltage i gennem en af vores mange foreninger.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 8. april. Vi holder samtaler løbende. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Digital, Anja Næsborg, på tlf.: 4057 5336. Efter den 23. marts via mail aja@pfa.dk.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.