Find job

VisitDenmark søger en erfaren IT-projektleder til en 2-årig projektansættelse

Vil du gøre Danmark til et laboratorium for datadrevet turismeudvikling?

Turisme er den mest digital modne industri i verden – både ift. at søge og booke rejser. I dansk turisme har vi en vision om ikke bare at følge udviklingen, men at bruge den digitale udvikling til at komme på forkant med udviklingen af nye turismeløsninger og produkter. Det skal bl.a. ske ved at udvikle en datalake som fælles grundlag. Er du ambitiøs og har du lyst til at gøre Danmark til et laboratorium for datadrevet turismeudvikling, så skriv til os. Vi søger en erfaren IT-projektleder til en 2-årig projektansættelse. Der er tale om en nyoprettet stilling, som du selv skal være med til at forme.  

Jobbet

Stillingen er en stabsfunktion til ledelsen. Du bliver sammen med vores administrerende direktør ansvarlig for at planlægge, udvikle og realisere datalaken, som skal komme hele dansk turisme til gavn. Turismens datalake er en del af en større national vision for dansk turisme, som skal samle alle turismeaktørers data og derved gøre det muligt at udnytte data til at udvikle nye forretningsmodeller herunder indsigt i, hvad der tiltrækker udenlandske turister til Danmark. 

VisitDenmark har via Regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst fået ansvaret for at afsøge mulighederne for sammen med turismeerhvervet at etablere og finansiere et pilotprojekt om en datalake for dansk turisme. Så din primære rolle i starten er at samle aktørerne, fundraise samt facilitere og definere arbejdet med at få etableret datalaken, og understøtte adgangen til internationale data, som supplement til de nationale data. Ligesom du skal facilitere de første analyser med data fra datalaken.   

Jobbet vil omfatte opgaver både på strategisk, organisatorisk og teknisk niveau og det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, da du selv skal starte projektet op. For den rette person ser vi mulighed for på sigt at kunne skabe sin egen fremtidige stilling i det setup, der er det rette for at gøre Danmark til et laboratorium for datadrevet turismeudvikling.    

Personprofil

Vi søger en person, der trives med nye udfordringer, ser muligheder og ønsker at afprøve nye veje. Der eksisterer p.t. ikke en tilsvarende turisme datalake, så du skal være stærk motiveret af at skabe noget helt nyt fra bunden. Vi søger en stærk strategisk person, der har flere års erfaring med teknisk IT-projektledelse og projektorganisering.

Vi har som krav, at du skal have arbejdet med datadrevet forretningsudvikling og agile processer i din karriere. Du skal have god indsigt i IT-infrastruktur og analytics, og være i stand til at oversætte brugerdefinerede behov og ønsker til en teknisk løsning, som opfylder brugernes behov på sigt.

Du skal også have gode samarbejds- og kommunikationsevner på forskellige ”tekniske niveauer” og være i stand til at formidle projektet til en bred skare af interessenter. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med den offentlige sektor tidligere.  

Vi tilbyder et spændende job i et internationalt miljø, hvor du samarbejder med et hold af dynamiske og passionerede kolleger i ind- og udland, der med stor passion og stolthed  arbejder med at sætte Danmark på verdenskortet. 

Løn efter kvalifikationer

Ansøgning samt cv sendes til VisitDenmark via ”søg jobbet her” her på sitet. Vi behandler alene ansøgninger, der er indgået via e-rekrutteringssystemet. Ansøgningsfristen er mandag, den 2. april 2018. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Adm. direktør Jan Olsen på jo@visitdenmark.com. Samtaler holdes løbende.  

VisitDenmark, Danmarks nationale turisme organisation, arbejder med markedsføring af dansk turisme. Vi er ca. 85 ansatte fordelt på hovedkontoret i København samt på 8 markedskontorer i Europa, USA og Asien.

Ansøgningsfrist: 02-04-2018

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.