Find job

Enterprisearkitekt til DR Teknologi

Er du en erfaren IT-arkitekt, som kan kommunikere klart med både forretning og udviklere? Har du lyst til at arbejde med medier og teknologi, som når 95% af danskerne hver uge? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

DR Teknologi udvikler og implementerer teknologiplatforme, der understøtter den digitale transformation i DR. Det kræver en helt ny arkitektur, som integrerer de eksisterende radio- og TV-broadcasting teknologier i en ny, digitalt funderet platform.

Arkitekturen skal være fleksibel og agil for at kunne tilpasse sig den hurtige udvikling og skiftende behov indenfor digitale medier. Arkitekturen udvikles løbende og implementeres direkte i udviklingsprojekter indenfor f.eks. streaming, mediearkiver, analytics og digital nyhedsformidling.

DR har brug for en skarp og ambitiøs enterprisearkitekt til denne udfordrende opgave.

Dine opgaver

Som enterprisearkitekt får du en vigtig rolle i udviklingen af DRs digitale fremtid og bliver en del af et ambitiøst team med et højt fagligt niveau. Dine opgaver omfatter: 

  • Dialog med forretningen, hvor du afdækker de digitale behov og processer, som arkitekturen skal understøtte
  • Design af kommende arkitektur, herunder principper, governancestrukturer, systemlandskab, begrebsmodeller, dataarkitektur mv.
  • Udarbejde oplæg til konkrete implementeringsprojekter
  • Kommunikere og konkretisere arkitekturvisionen gennem daglig deltagelse i udviklingsprojekter med vejledning og sparring i forhold til løsningsarkitekturen
  • Kig i krystalkuglen - hvor er den digitale medieudvikling på vej hen, og hvilke fremtidige behov skal arkitekturen i DR understøtte
     

Kvalifikationer

  • Min. 3 års erfaring som IT-arkitekt
  • Du er vant til at arbejde med forretningsprocesser indenfor web og digitale tjenester
  • Du har erfaring med større og komplekse IT-projekter, softwareudvikling og -metoder
  • Du har et solidt analytisk og metodemæssigt fundament og formentligt en baggrund som datalog, ingeniør, cand. IT eller tilsvarende
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på dansk
     

Som person

  • God til at kommunikere med forretningen og tekniske specialister
  • Analytisk og struktureret med et solidt overblik i komplicerede og abstrakte sammenhænge
  • Resultatorienteret, pragmatisk og vedholdende
  • Fleksibel og kan navigere og samarbejde på tværs i en kompleks organisation
     

Du skal trives med at udvikle dig sammen med organisationen. Du er ansvarsbevidst, loyal, energisk, har humor og er en god holdspiller. 

Teamet 

Du sidder i arkitektteamet, og du får reference direkte til CIO.

Du tilbydes:

  • En familievenlig arbejdsplads med fokus på work-life balance, fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Løbende uddannelse efter ønske og behov og medindflydelse i hverdagen
  • Du bliver en del af et ambitiøst team med høj faglighed og en uformel omgangstone
     

Du kommer til at arbejde i DR Byen med metro lige til døren.      

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.      

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk.

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV snarest til cv@humanpoint.dk mærket: ”Enterprise arkitekt til DR Teknologi”. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om DR

DR (Danmarks Broadcasting Corporation) er Danmarks ældste og største elektroniske medievirksomhed. Virksomheden blev grundlagt i 1925 som en offentlig serviceorganisation. DR er en uafhængig, licensfinansieret offentlig institution omfattende fjernsyn, radio og onlinetjenester. 

DR står i en medievirkelighed, hvor dagsordenen sættes af den hurtige udvikling indenfor teknologi og medier, hvor teknologi og indhold smelter mere og mere sammen, og hvor udviklingen og mediebrugerne flytter sig hurtigt. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.