Find job

Softwareudvikler

Virksomheden

Logodan IT er et softwarehus med 34 medarbejdere, beliggende i dejlige naturskønne omgivelser i Silkeborg. Virksomheden udvikler et markedsledende produktionssystem til vindues -og køkkenindustrien, som håndterer hele arbejdsgangen fra ordreregistrering til levering af data til CNC-maskiner i produktionen. Virksomhedskulturen bærer præg af et stærkt værdisæt, hvor stolthed, professionalisme, loyalitet og åbenhed er væsentlige parametre. 

Du bliver en del af et vinderhold hos et unikt softwarehus, hvor der er fokus på værdiskabende udvikling. Visionen er, at Logodan vil være kendt og anerkendt for at skabe den bedste it-virksomhed i Danmark. 

Stillingen

Vi søger nu endnu en udvikler til et af virksomhedens udviklerteams, som i dag tæller 10 medarbejdere med forskellige roller. Teamet arbejder målrettet med at optimere løsningen og skabe fremdrift i projekterne. Brancheløsningen er udviklet i Delphi, og derudover arbejdes der med DevExpress til GUI, MS SQL og standard API til Webservice, XML og XSLT.  Fokus er desuden på at udvikle løsninger, der skaber værdi for kundernes forretning, hvorfor det vægtes højt, at du evner at sætte dig ind i kundernes udfordringer og skabe helhedsorienterede løsninger hertil. Du kommer til at arbejde med varierende elementer i brancheløsningen, hvilket omfatter både store og små udviklingsopgaver, der følger et fastlagt roadmap. Du bliver en del af et team, hvor der udvikles efter agile principper med veldefinerede sprints, hvor alle kunder kører på samme software, og hvor der udgives en ny version min. 1 gang i måneden. 

Personen

Du kan have både en kortere eller længere baggrund som udvikler. Det vigtigste er, at du kan dit håndværk, brænder for at udvikle og at du er dynamisk. Du har drive og er vant til at arbejde med innovation i udviklingen, hvor fokus er på fremdrift og værdiskabelse. Det er naturligt for dig at inddrage dine kollegaer i dine opgaver og problemstillinger, og du byder ligeledes ind med sparring til andre. Du vil have et tæt samarbejde med teamets arkitekt, hvor det også forventes, at du kan bidrage med sparring og modspil. 

Det er vigtigt, at du mestrer objektorienteret systemudvikling, algoritmer, og at du har matematisk/logisk sans. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med databaser, gerne MS SQL.  

Generelt er det vigtigt at du er dynamisk, ansvarlig, nysgerrig og at du samtidig har en pragmatisk tilgang til at udvikle den rette løsning. 

Virksomheden tilbyder

Du får en spændende stilling med fantastiske rammer, som i høj grad er med til at skabe en helt speciel arbejdsplads og fundamentet for succesfulde resultater. 

Logodan tilbyder dig et stærkt forankret værdisæt, som definerer virksomheden som leverandør af it-løsninger, som samarbejdspartner og som arbejdsplads. 

Der tilbydes en attraktiv gagepakke, som modsvarer dine kvalifikationer. 

Endvidere har Logodan en skøn frokostordning med egen kok tilknyttet, stort aktivitetsrum med billard, spil og meget andet samt mulighed for at være aktiv til fods eller på mountainbike i de skønne naturomgivelser ved domicilet.  

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. 

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Poul Bak Pedersen
E-mail: pbp@scr.dk 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.