Find job

SAP integrationsspecialist til nyetableret SAP kompetencecenter i Koncernservice

Vil du med på en spændende SAP HANA rejse på Danmarks største arbejdsplads?  
 

Her spiller du en nøglerolle i at sikre optimal driftsunderstøttelse og videreudvikling af SAP i en af landets allerstørste offentlige virksomheder.  

Vi søger en SAP integrationsspecialist med solid indsigt i datasammenhænge og processer, der integreres via SAP PO, IDOCs mm. Som en del af et nyetableret team får du en unik mulighed for at deltage i opbygningen af kompetencecentret og dermed chancen for at sætte dit tydelige fingeraftryk på Københavns Kommunes forretningssystem.  

Lidt om baggrunden  

Københavns Kommune har netop implementeret et nyt ERP-system – en helt ny SAP HANA løsning – som understøtter indkøb, fakturering, budget, regnskab, økonomistyring, ledelsesinformation og projektstyring i alle kommunens syv forvaltninger. Vi kalder løsningen for Kvantum, og den er integreret til en lang række fagsystemer.  

SAP Kompetencecenter 

Den fortsatte videreudvikling, forvaltning og sikring af drift er forankret i kompetencecentret. Det vil sige, at vores opgave er at sikre optimal driftsunderstøttelse og understøtte det samlede målbillede for økonomistyring og regnskabsvæsen med en passende SAP roadmap i Københavns Kommune. Vi skal hele tiden sikre, at løsningen på bedste vis understøtter vores nuværende og fremtidige forretningsprocesser.  

Jobbet som SAP integrationsspecialist 

Som SAP integrationsspecialist bliver du ansvarlig for, at alle integrationer i vores SAP løsning er velsmurte i det daglige, deltager i fejlsøgning og rådgiver om løsninger til nye integrationer samt specificerer og implementerer disse i tæt samarbejde med vores kunder, samarbejds- og driftspartnere.  

Desuden sikrer du, at vi holder os på SAP roadmappen, når vi drifter og videreudvikler løsningen på tværs af kommunen i tæt samarbejde med forvaltningerne, dine SAP og Kvantum specialistkolleger og KMD, vores driftsleverandør. Det indebærer, at du indgår i dialog med, forventningsafstemmer og behovsafdækker sammen med dine kolleger og implementerer ændringer og løsninger via vores driftsleverandør.  

Som SAP integrationsspecialist bliver din opgave at  

  • sikre interfaces driftes og overvåges optimalt 
  • sikre integrationerne understøtter ’transparente’ datasammenhænge mellem fagsystemer og SAP  
  • rådgive i forbindelse med implementering af nye integrationer 
  • have kontakt og dialog med KMD vedrørende integrationer, bl.a. fejlsituationer, overvågning, implementering, test management, kvalitetssikring og dokumentation 
  • tage aktiv del i at få vores ITIL-processer, såsom incident, CSI/minor enhancements, changes, problems og requests til at fungere.
     

Stærk kommunikator der mestrer de SAP-tekniske komponenter  

For at lykkes i stillingen har du en solid teknisk indsigt i de SAP datasammenhænge og SAP PO, IDOCs, APIer og andre tekniske integrationskomponenter. Dette mestrer du både fra et helikopterperspektiv, og når du bevæger dig ned i detaljen – og ikke mindst kommunikerer om til både ikke-teknikere og andre teknikere.  

Vi ser gerne, at du  

  • har minimum seks års erfaring med SAP installationer, og gerne relevante SAP certificeringer 
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for IT, som fx ingeniør eller cand.merc. 
  • har erfaring som SAP konsulent eller flere års praktisk erfaring med SAP fra en SAP funktion og erfaring med at fejlsøge, specificere, implementere, dokumentere og teste integrationer 
  • arbejder struktureret og kender til ITIL processer og gerne ServiceNow 
  • kommunikerer klart og tydeligt, da du skal kunne formidle dit fagområde til ikke-eksperter 
  • mestrer dialog mellem interne og eksterne samarbejdspartnere, organisatoriske enheder og niveauer. 
     

Da du kommer ind i et center under opbygning, er det vigtigt, at du trives i det ukendte i en rolle, hvor du er med til at bygge op. Du skal desuden kunne navigere i et felt med mange interessenter, da du får en stor intern og ekstern kontaktflade. Og sidst men ikke mindst bliver du en del af et serviceorgan, så du skal være åben og service-minded.  

Mulighed for karriere- og kompetenceudvikling

Udover dig søger vi en række specialister, og du er en del af den første bølge af ansættelser til kompetencecentret. Her bliver du en del af en organisation med højt til loftet og stærk holdånd, hvor vi sætter pris på professionalisme, samarbejde, ordentlighed og ikke mindst produktivitet og trivsel via spændende opgaver, tydelig ledelse og en god work/life-balance. 

Ansættelsesvilkår  

Stillingen er til besættelse den 1. juni 2018 eller efter aftale. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.  

Yderligere information  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Vibeke Nymann på 4020 4614 for at drøfte dine muligheder i stillingen. Eller du kan kontakte Martin Bengtsson fra Dahl & Kjærgaard på 2064 2435.  

Søg stillingen via nedenstående link senest den onsdag den 18. april 2018  

Vi forventer at holde første samtale fredag den 20. april og mandag den 23. april 2018. Anden samtale afholdes onsdag den 25. april.  

Om Koncernservice  

Koncernservice er et af landets største fællesadministrative centre. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med styring af økonomi, løn- og personaleadministration. Det er vores mål at effektivisere og optimere administrative arbejdsgange og sikre et højt serviceniveau, så kommunens 45.000 medarbejdere kan koncentrere sig om at levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Vi er ca. 700 ansatte og blandt landets største shared service centre. Læs mere om os på: www.koncernservice.kk.dk 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.