Find job

Nysgerrig udvikler til Cloud Solutions i TDC Erhverv

Vi søger en dedikeret og nysgerrig udvikler til Cloud Solutions. Du er måske nyuddannet eller kommer med basal programmeringserfaring.

Cloud Solutions er et nystartet område i TDC Erhverv, som blandt andet beskæftiger sig med cloud-baserede UC-løsninger. For tiden er vores primære løsning en platform, som binder telefoni sammen med Skype for Business i en samlet cloud-løsning.

Du bliver en del af afdelingen Self-service & Applications.

Lidt om os

Cloud Solutions har et højt udviklerfokus og kundeselvbetjening er fuldstændig afgørende i de løsninger, som vi sælger. Self-service & Applications står for udviklingen af blandt andet selvbetjeningsuniverset, løsningens app, faktureringssystemer og mange af de underliggende dataflows, som gør hverdagen lettere for vores over 30.000 slutbrugere.

Vi er et lille med stærkt udviklerhold, som har bygget de fleste af vores løsninger. Vores kontaktflade til resten af organisationen er uformel men tæt, og vi nyder stor faglig respekt hos supportere, sælgere og leverancekolleger.

Vi koder langt de fleste af backend-systemer i Java og Scala, mens frontend-normalt bliver kodet i JavaScript. Vi er dog altid på udkig efter nye teknologier, som kan understøtte vores arbejde, og er normalt ikke bange for at prøve nye ting af. Vi benytter Jira og Slack til at kommunikere på tværs af holdet og systematisere vores portefølje.

Til at holde styr på vores kode benytter vi Mercurial og Bitbucket, og når koden skal afvikles sker det på et miks af AWS-services og Linux-servere fra vores eget VMware-baserede-hosting center. Derudover følgende værktøjer værd at nævne: Linux, PostgreSQL, Jenkins, Swagger, Zendesk, Docker, Geckoboard og PandaDoc.

Dit arbejdsområde

De fleste af vores services udbyder et REST-lignende API. Disse API'er bliver enten brugt af andre backend-services, af vores kunder, eller af en JavaScript-baseret-frontend. Du vil hovedsageligt komme til at beskæftige dig med udviklingen af disse backend-services. Eksempler på disse kunne være backend’en til vores selvbetjening, backenden til vores app, provisioneringssystemer, billing-systemer samt kalender og presence-services.

Da hovedparten af vores backend systemer er kodet i Scala og Java, vil uddannelseserfaring indenfor et af disse sprog være et plus, men absolut ikke et must. Faglig nysgerrighed er uhyre vigtigt for os, og vi vil via blandt andet kurser og tæt faglig sparring med mere erfarne udviklere, støtte din videre udvikling.

Vi forventer, at du

  • Er nyuddannet datamatiker eller har en tilsvarende uddannelse, hvor udvikling er en central komponent.
  • Har godt kendskab til Java
  • Har kendskab til Scala eller interesse for at lære det
  • Har basalt kendskab til Linux eller vilje til at få det (hovedparten af vores udviklere kører Linux på deres udviklingscomputere).
  • Er nysgerrig og hooked på programmering og brænder for at erhverve dig nye færdigheder
  • Befinder dig godt i et agilt udviklingsmiljø
  • Nyder selvstændighed og følger opgaver til dørs.
     

Kendskab til udvikling af Android-apps vil desuden være et plus.

Vi tilbyder

TDC Erhverv gennemgår i disse år en rivende udvikling, og du kommer til at blive en vigtig del af denne forandring. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger, samt muligheden for et stort netværk i en af Danmarks største virksomheder.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn baseret på din erfaring med mulighed for løbende videreuddannelse og personlig udvikling og deltagelse på relevante konferencer eller til foredrag/meetups.

Og så får du selvfølgelig fede, nyrestaurerede kontorlokaler, en god kantine, bade- og motionsfaciliteter, bordfodbold, fredagsbarer- og morgenmad, masser af sociale og faglige arrangementer og litervis af gratis kaffe og sodavand.

Du kommer til at arbejde på Teglholmen i København.

Ansøgningsfrist: 22. april 2018.

Kontaktperson: Afdelingsleder, Jan Christensen, Telefon: 4035 2404.

Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København.

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.