Find job




Forretningsorienteret salgschef

Har du solid salgserfaring fra it-branchen og evnen til at flytte og udvikle mennesker? Så er du måske den salgschef, vi søger til at drive, coache og udvikle nogle af Danmarks dygtigste sælgere i it-branchen. Med denne rolle har du alle muligheder for at skabe et solidt fundament til en god karriere hos en af Nordens førende it-forhandler, hvor det handler om at ”Win as a Team”.

Jobbet

Vi søger en engageret og resultatorienteret salgschef til vores SMB-afdeling, hvor der er ambitiøse målsætninger for de kommende år. Du bliver ansvarlig for at lede og motivere en gruppe på 6-8 erfarne Account Managers, og det bliver således jeres fælles opgave at blive kundens foretrukne it-samarbejdspartner på baggrund af professionel rådgivning, løsningshåndtering, kundepleje og individuel behovsafdækning. Det skal ske ved gennemførelse af en ambitiøs og realistisk vækststrategi samt ved udvikling af og støtte til salgsteamet.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du er resultatorienteret, empatisk og drives af mulighederne for at skabe gode salgsresultater alene og gennem andre.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • Operationelt ansvar for salgsteamet, herunder fokus og opfølgning på salgsstrategi, handlingsplaner og budgetter.
  • Ledelse, motivation og udvikling af sælgere med afholdelse af individuelle sparringsmøder.
  • Deltagelse på strategisk vigtige kundemøder, hvor du bistår Account Manageren med at behovsafdække og lukke ordrer.
  • Ledelsesrapportering omkring salgsaktiviteter og nøgletal.
  • Samarbejde med den øvrige salgsledelse.
     

Hvad tilbyder Dustin dig?

  • Gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet.
  • Kollegialt sammenhold, hvor ”everyone is someone”.
  • Attraktiv lønpakke, inkl. provisionsordning, hvor team-resultater er afgørende.
  • Fri telefon, internet, PC, kantine- og frugtordning samt træningslokale på Århus-kontoret.
  • Personaleforening, som arrangerer sociale arrangementer og sportslige aktiviteter i løbet af året med kollegaer og familie.
  • En arbejdsplads med en unik ”Win as a team-kultur” der skal opleves!
     

Stillingen er fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt.

Bemærk at ansøgninger sendt via mail ikke vil komme i betragtning.

Dine kvalifikationer

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har flere års erfaring med salgsledelse af et team i it-branchen.
  • Du har et kommercielt mindset, stor forretningsforståelse og evner at udvikle og eksekvere på strategiske handlingsplaner.
  • Du har stærke kommunikative færdigheder og en vindende personlighed.
  • Du er strategisk velfunderet, markedsorienteret med et stærkt kundefokus.
  • Du er velformuleret i skrift og tale på dansk og engelsk.
     

Kontaktperson

Mikael Duchwaider
tlf.: +45 87 43 97 95 
mail: mikael.duchwaider@dustin.dk

WIN AS A TEAM

Vores virksomhed er baseret på den filosofi, at succes opnås gennem teamwork. Hos os vil du arbejde med dedikerede kollegaer, der drives af at nå fælles mål i teamet.

Hverdagen i Dustin er fyldt med fart og foranderlighed, og det kræver fleksibilitet og ansvarlighed. Til gengæld er vi stolte af at tilbyde et dynamisk arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder.

Vi ser det som en styrke, at vores medarbejdere har forskellige baggrunde og erfaringer. Derfor har vi et stort fokus på mangfoldighed og ligestilling i hele koncernen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Højbjerg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.