Find job

Er du Ritzaus nye senior-.net-udvikler?

Vil du sikre Danmark troværdige og hurtige informationer fra en lang række af digitale kilder? Ritzaus digitale team til udvikling og drift af tv- og streaminglistings, søger en ny seniorudvikler.  

Ritzaus Bureau søger en talentfuld C#-udvikler til vores .NET-projekt Amigo. Amigo høster dagligt tv-programmer og –indhold fra hundreder af kilder i Norden til vores kunder - de fleste danske medier, medieorganisationer, virksomheder i Danmark, Sverige og Finland.

Ritzaus Bureaus formål er at sikre hurtig og troværdig information. Her er udviklingen af nye digitale løsninger en topprioritet, og du vil komme til at arbejde i hjertet af en nyhedsvirksomhed, hvor troværdighed og hastighed er kernen i maskinrummet. Det skal du være med til at sikre.

Jobbet

Du bliver en del af vores 10 mand store udviklingsmiljø, hvor vi både udvikler avancerede, selvlærende realtids- analyseværktøjer og optimerer vores sites, vores redaktionelle systemer, datahåndterings-programmer og mobile platforme.

Konkret vil du indgå i vores to-mands team, hvor du bliver ansvarlig for vores system og arbejdstilrettelæggelsen imellem jer. Du skal både bygge nye funktioner, optimere processer og sørge for, at systemets drift.

Vores udviklingsafdeling består af 10 mand fra Danmark, Nepal og Pakistan. Vi har masser af erfaring og godt humør.

Det meste af vores udvikling sker i tæt samarbejde med vores brugere og kunder, så du vil opleve glæden fra brugerne direkte ved ny funktionalitet i hverdagen, og du vil have udviklingen og resultatet af den helt tæt på.

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse inden for IT – meget gerne akademisk
  • Minimum fem års erfaring med .net-udvikling.
  • Kender din C# og .NET-frameworket til fingerspidserne inklusive EntityFramwork og NetTiers
  • Stort kendskab til databaser, fortrinsvis MSSQL.


Det er et stort plus, hvis du også har arbejdet med flere af følgende teknologier:

  • Kendskab til InDesign på server og applikationsniveau
  • Kendskab til JQuery og Bootstrap
  • Scripting, gerne Javascript
  • HTML(5) og andre relevante værktøjer til frontend/web-udvikling
  • Softwarearkitektur
  • MVC pattern
  • UX-kendskab.
     

Din personlige profil

  • Du brænder for softwareudvikling og har gode analytiske og innovative evner
  • Du lægger en ære i at aflevere velstrukturerede løsninger af høj kvalitet
  • Du kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og systematisk med projekter og selv følge dem til dørs til tiden
  • Du kan indgå i forskellige, samtidige udviklingsteams/projekter og er en god holdspiller
  • Du er ivrig efter at lære nyt og dele din viden.
     

Vi tilbyder

  • Et godt arbejdsmiljø med muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Placering i hjertet af København ved Kongens Nytorv
  • 10 dygtige kollegaer som også brænder for deres arbejde
  • Stor frihed under ansvar og stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • Mulighed for at være med til at sikre Danmark troværdig og hurtig information.


Mere information kan fås hos udviklingsdirektør Kristoffer Gravgaard, gra@ritzau.dk. Ansøgning sendes sammen med relevant CV hurtigst muligt til gra@ritzau.dk. Mærk ansøgningen med ”C#-udvikler til Ritzau” i emnet. Ansøgningen bliver bekræftet med en mail, når den er modtaget.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.