Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Incident manager til IT-outsourcing

Vil du være med til at drive forandringsprocesser i en af Danmarks førende virksomhed inden for IT-outsourcing?
 

Hos Itadel får du en central, operationel rolle med mange berøringsflader. Her kommer du til at forme og styre IT-driftsprocesser med betydning for værdikæden i hele organisationen.

Velkommen til dit nye team

Du indgår i et team med 9 managers, der arbejder med problem-, change-, request- og major incident-processer. Sammen sikrer I, at processerne bliver fulgt og løbende forbedret, så vores miljøer kører stabilt, og kunden oplever en høj kvalitet i vores service.

Sæt retningen for vores forretningskritiske processer

Din hovedopgave bliver at drive og professionalisere procesoptimeringer og forandringsprocesser for at minimere vores incidents. Du er med til at sikre, at vi følger de veje, der giver værdi for forretningen og vores kunder.

Konkret betyder det, at du:

  • sikrer en høj kvalitet i vores incident tickets gennem data- og trendanalyser og et konstant fokus på mulige forbedringsområder
  • løbende laver reviews af og faciliterer implementeringen af vores procesdokumentation
  • ser helheder i forhold til kvalitetsløft og underviser dine kolleger i procesforbedringer
  • håndterer daglige proces issues og eskaleringer
  • sikrer et positivt feedback-loop til teknikerne i forhold til forbedringer.

”Her beskæftiger du dig med livsnerven i vores forretningskritiske processer – og du kan sætte dit præg på dem, ved løbende at professionalisere disse gennem dialog, indsigt og implementation. Samtidig sikrer vi også, at du løbende kan udvikle dig”. fortæller din nye afdelingschef, Hans Borgholm.

Vi er på forkant med den nyeste teknologi

Det går rigtig godt hos os, og vi investerer derfor løbende i nye teknologier og værktøjer. Vi er mere end 300 ansatte, hvor størstedelen arbejder i Aarhus og resten i København. Her er faglig sparring og dialog i højsædet, og vi har en uhøjtidelig og afslappet tone. I maj flytter vi til nye, lækre lokaler centralt i Viby.

Erfaren incident manager med godt overblik

For at blive en succes i stillingen har du gennemslagskraft, og du forstår at sætte handling bag dine ord. Du har et godt overblik og en god forretningsforståelse.

  • Der er flere indgange til denne stilling, men måske har du en cand.it., cand.merc. eller lignende – alternativt har du en teknisk eller IT-relevant baggrund fx fra en helpdesk- eller anden IT-drift rolle.
  • Du har erfaring med ITIL.
  • Du har 2-5 års erfaring som incident manager, hvor du har arbejdet med procesoptimeringer.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse, Service Now og Microsoft Visio.
  • Du taler og skriver flydende engelsk og dansk.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hans Borgholm hos Itadel på tlf. 25 18 86 42. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Vi er Itadel
Vi er specialister i it-drift, altså det at drive servere, platforme og applikationer så effektivt og sikkert som overhovedet muligt. Det gør vi på flere platforme og fra vores danske datacentre i Jylland og på Sjælland. Vi har hovedkvarter i Tranbjerg lige uden for Aarhus, og så har vi et stort kontor på Teglholmen i København.
Siden 2004 er vi vokset fra 50 medarbejdere og en omsætning på 70 millioner kroner, til at vi i dag er flere end 300 specialister og omsætter for cirka en halv milliard danske kroner.

Læs mere på www.itadel.dk.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Tranbjerg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.